Efterår med en palet af tilbud.

Kom med ud og nyd efterårets farver. Se billeder fra Vandrernes dag. Se med her.

Fra Vandrernes dag

Det årlige “Åbent hus” arrangement i Dansk Vandrelaug – Vandrernes Dag – blev afviklet lørdag den 26. september med 55 ture fordelt rundt i hele landet. I Roskilde afdelingen havde vi planlagt 3 ture med samme startsted og -tid ved Roskilde Vandrerhjem ved havnen, men med forskellige længder. Vejret viste sig fra sin bedste side – en lun og solskinsrig efterårsdag. Der var en imponerende tilslutning til dette arrangement med 41 gæster og 26 medlemmer fordelt på de 3 ture.

Efter velkomsten motionerede vi først stemmebåndene med en enkelt sang. Inden turene startede havde deltagerne mulighed for at få et stykke brunsviger samt en lille juice.

Der var en god stemning, stor interesse i de områder, turene omfattede, samt spørgelyst fra deltagerne på alle 3 ture, så forhåbentligt har alle fået en god oplevelse på denne dag i Roskilde. En stor tak skal lyde til alle jer, der bidrog til at gøre Vandrernes Dag i Roskilde til en rigtig fin dag.

Nedenfor følger lidt billeder fra de forskellige ture.

Fotos af Dorthe Skou Johansen, Jan Skovrind, Lise Rønbjerg og Lene Brandt.

Kommende ture:

Korte ture (under 10 km):

Mandag d. 28. september: Fyraftenstur i Boserup Skov

Mandag d. 5. oktober: Gå grønt gennem byen – Roskildes kilder

Mandag d. 12. oktober: Fyraftenstur i Himmelev

Tirsdag d. 20. oktober: Tur i Lejre med naturmedarbejder

Søndag d. 25. oktober: L. A. Ring med museumsbesøg. Tilmelding

Mandag d. 26. oktober: Fyraftenstur i gadelygternes skær starter

Mellemlange ture:

Lørdag d. 10. oktober: Sorø sø med cafébesøg (10 km)

Lørdag d. 24. oktober: Troldetur + udstilling (12 km)

Lange ture – over 20 km:

Lørdag d. 31. oktober: Højderygstien, udsigter og meget mere (20 km)

Gå grønt gennem de 10 største byer i Danmark

Gå grønt gennem byen er et landsdækkende projekt støttet af midler fra Friluftsrådet. Det er et gratis tilbud til alle – også ikke-medlemmer. Du kan opleve grønne ruter i Danmarks 10 største byer.

Vælg en tur, mød op og gå med – du er velkommen!

Byerne er præget af trafik og støj, men rummer samtidig mange grønne områder, som ofte opleves som adskilte og svære at forbinde til sammenhængende gåture. Med Gå grønt gennem byen vil Dansk Vandrelaug kortlægge og formidle grønne vandreruter, der forbinder parker, naturområder og stille veje i byerne. Sammen giver vi borgere lettere adgang til vandring som en bæredygtig og sund motionsform.

 

Følg os på Facebook

Roskilde Afdeling har en Facebookside hvor vi f.eks. skriver hvis der er ændringer/aflysninger, vores turledere lægger lidt op fra afholdte ture og hvor du som deltager også har mulighed for at komme med dit input.

Vi hører altid gerne både om de gode ture og om de ture der kunne have været endnu bedre.