Vandrernes dag og kulturelle oplevelser.

3 ture på vandrernes dag, 3 ture til kulturelle oplevelser.

Nyt fra Bestyrelsen

Vandrernes Dag er Dansk Vandrelaugs årlige, landsdækkende event, der fejrer glæden ved at gå – sammen. I år fejres dagen lørdag den 26. september og er en invitation til alle, både medlemmer og nye vandrere, om at komme ud og opleve naturen i fællesskab med andre. I Roskilde tilbyder vi 3 ture på hhv 6, 10 og 15 km med fælles start og en lille morgensnack på Roskilde Havn ved Vandrehjemmet kl. 10. Vi håber naturligvis på at se mange af jer – også I, som er nytilkommende medlemmer. Husk at, I er mere end velkomne til at invitere familie, naboer og venner med. Vandrernes Dag fejres over hele landet, så der er en del tilbud at vælge mellem denne dag i regi af Dansk Vandrelaug.

Nu har vi gennemført 3 “Gå Grønt Gennem Byen” ture, og vi er meget benovede over den deltagelse, vi oplever på disse ture. Ledelsen af projektet i Sekretariatet er ligeledes imponeret over, at vi lykkes med at få så mange med på disse ture. Den næste tur gennemføres mandag den 5. oktober kl. 17, og mødestedet er ved Roskilde Station. Temaet for turen er Roskildes Kilder, og længden er 6 km. Vi håber, at vi igen kan lokke mange med på en “Gå Grønt Gennem Byen” tur.

Skulle du have lyst til at blive gæsteturleder på en tur eller har gode ideer til nye ture, er du altid velkommen til at snakke med turlederne på turene eller til at skrive til Roskilde.formand@danskvandrelaug.dk. Vi vil altid gerne inspireres til nye ture.

Nyt fra turlederne

Turlederne holdt planlægningsmøde onsdag d. 26. august hvor vi kunne glæde os over at vi byder nye medlemmer velkommen på alle vore ture.

Af kommende tiltag glæder vi os til at vi igen i år tilbyder Fyraftensture i gadelygternes skær hver mandag i perioden 26. oktober 2026 – 22. marts 2027.

Vores lange tur 3. juledag er også allerede i kalenderen.

Derudover arbejdes der pt på en kombineret vandretur/foredrag om maleren L. A. Ring. Hold øje med turoversigten og vær hurtig da der bliver begrænset deltagerantal.

Mødesteder er ikke altid ved tog/bus mulighed

I Roskilde dækker vi et stort geografisk område og selvom Sjælland er godt forsynet med tog og busser, er det ikke altid muligt at starte turene ved en togstation eller ved et busstoppested.

Vores turledere er opmærksomme på at det kan give begrænsninger for nogle af vore medlemmer, men som medlem af DVL er man altid velkommen til at kontakte turlederen for Roskilde afdelings ture pr SMS og forhøre sig om muligheder for opsamling på station eller samkørsel.

 

Kommende ture:

Korte ture (under 10 km):

Mandag d. 31. august: Fyraftenstur i Gulddysseskoven og Gundsømagle

Søndag d. 6. september: Besøg hos 4-5 kunstnere i Hedehusene

Mandag d. 14. september: Fyraftenstur Himmelev grusgrav og skov

Mandag d. 28. september: Fyraftenstur i Boserup

Mellemlange ture:

Lørdag d. 5. september: Høstfest i Nyvang (11 km)

Onsdag d. 9. september: Solgårdsparken (13 km)

Lørdag d. 19. september: Skovene nord for Hvalsø (14 km)

Ture på vandrernes dag d. 26. september:

6 km: Sankt Hans før og nu

10 km: Roskildes parker og grønne områder

16 km: Boserup Skov

 

Kender du DVL’s kvalitetsstier?

En kvalitetssti er en vandresti, der forløber i naturen langt væk fra trafikstøj og industriområder.

En kvalitetssti foregår på naturlige stier og på så lidt asfalt som muligt og er 4-25 km lang.

Udgangspunkt og slutpunkt er det samme sted, medmindre der enten er offentlig transport til/mellem udgangs- og slutpunkt med mindst timedrift eller etableret en nem og anden form for transport imellem dem.

En kvalitetssti indeholder en række gode oplevelser afhængigt af tema.

Der er i alt 7 kategorier at vælge imellem:

Ved hjælp af ovenstående link guides man til et væld af forslag rundt i landet.

 

Følg os på Facebook

Roskilde Afdeling har en Facebookside hvor vi f.eks. skriver hvis der er ændringer/aflysninger, vores turledere lægger lidt op fra afholdte ture og hvor du som deltager også har mulighed for at komme med dit input.

Vi hører altid gerne både om de gode ture og om de ture der kunne have været endnu bedre.