Køge Bugt Strandpark og Troldeudstilling på Museum Arken
Vi går en tur fra Avedøre Station langs Vestvolden, i Køge Bugt Strandpark og slutter af med et besøg på Museum Arken i Ishøj, der har en udstilling med Thomas Dambos trolde.
Vi mødes på Avedøre Station, hvorfra vi går en tur langs Vestvolden til Køge Bugt Strandpark. Når vi kommer til Ishøj Strand, besøger vi Museum Arken, hvor der p.t. er en udstilling om og med Thomas Dambos trolde, der er lavet af genbrugsmaterialer og placeret rundt om i naturen.
Vi holder en frokostpause, inden vi kommer til Ishøj. Medbring derfor en madpakke samt lidt drikkevarer til turen.
Entre til Arken er for egen regning og koster 145 kr. per person. Evt. kaffe / kage i cafeen er ligeledes for egen regning.
Hvis ikke du ønsker at besøge Arken, er der mulighed for at gå ad stier eller at tage en bus til Ishøj Station.
Efter besøget på Arken fortsætter vi til Ishøj Station, hvor turen afsluttes.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).