Generalforsamling 2022

Ifølge vedtægterne skal der afholdes Generalforsamling i DVL Roskilde inden udgangen af marts måned.

I 2022 afholder vi som allerede bekendt generalforsamlingen den 3. marts kl. 17.30, og den afholdes i Roskildehallerne, hvor vi tidligere har haft den glæde at kunne holde både generalforsamling, møder og andre arrangementer. I år bliver dog nok sidste gang i Roskildehallerne, så derfor endnu en årsag til at møde op og høre hvad der sker i din lokale afdeling af Dansk Vandrelaug.

Dagsordenen ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskab
  4. Indkomne forslag*
    1. Forslag til nye vedtægter
  5. Fremtidigt arbejde
  6. Valg af:
    1. Formand:
      1. Dorte Vistrup Madsen – er ikke på valg.
    2. Yderligere medlemmer af bestyrelsen:
      1. Næstformand Keld Jørgensen – er på valg og ønsker genvalg.
      2. Bestyrelsesmedlem Bent Tvangsø er ikke på valg.
      3. Bestyrelsesmedlem Birgit Gedionsen – er på valg og ønsker genvalg.
      4. Bestyrelsesmedlem Iben Fisker – er ikke på valg.
      5. Der skal vælges en bestyrelsessuppleant.
    3. Revisor og revisorsuppleant
      1. Revisor AnneLise Larsen – er på valg og ønsker genvalg.
      2. Revisorsuppleant Birgit Skovgaard – er på valg og ønsker genvalg.
    4. Landsmødedeltagere for landsmøde 2022
      1.  Formand og Næstformand er automatisk valgt. Derudover kan der vælges yderligere 1 deltager og 1 suppleant. Bestyrelsen foreslår Formand, Næstformand og Bestyrelsesmedlem Birgit Gedionsen som deltagere til årets Landsmøde. Der skal dermed vælges en suppleant.
  7. Eventuelt

*Forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Det vil sige senest 17. februar 2022. Forslag bliver slået op på hjemmesiden her.

Da foreningen gerne vil byde deltagerne på årets generalforsamling at deltage i et fællesmåltid efter generalforsamlingen vil vi bede jer om at tilmelde jer generalforsamlingen, så vi kun behøver at bestille mad til dem, der kommer.  Tilmelding kan ske via hjemmesiden fra og med 17. februar 2022 eller via sms til Keld. Har du problemer med tilmeldingen, men vil gerne deltage, så kan du kontakte Keld på sms 2043 4879.

Vi søger (altid) nye turledere i DVL Roskilde

Kunne du tænke dig at udvikle og gå forrest på dine egne ture? Sidder du ofte og kigger kort og planlægger ture? Kender du en masse spændende steder, som bare venter på at blive til nye ture? Så har vi brug for dig!

I de seneste måneder har hele 4 kommende turledere meldt sig under fanerne, men vi kan sagtens bruge flere. I DVL Roskilde har vi i omegnen af 600 medlemmer og der kommer heldigvis flere og flere til. Derfor mangler vi stadig flere turledere, så vi kan få endnu flere medlemmer ud at gå i 2022 og årene fremover.

Oplægget til turene bestemmer du helt selv, det kan være rene motionsture, kulturelle eller historiske ture, top-ture, fugle-kigge-ture, familieture, de korte eller de helt lange vandringer. Du bestemmer selv din egen stil. Vi lover til gengæld, at der helt sikkert er deltagere, der gerne vil med.

Tilmeld dig i dag

Du kan melde dig som turleder allerede i dag ved at sende en mail til formand Dorte Vistrup Madsen eller sms 6128 2451. Eller du kan tage fat i turlederen på din næste tur med DVL Roskilde – han eller hun ved nemlig godt hvad det handler om. Vi sørger for, at du får den nødvendige uddannelse, og at du får kontakt til en af vores erfarne turledere, så du er godt rustet, inden du kommer ud at gå med dine første gæster.

Har du (endnu) ikke mod på at planlægge egne ture, men vil du gerne være aktiv i DVL Roskilde, så mangler vi også “føl”, som f.eks. kan gå bagerst på en tur og sikre, at alle deltagere kommer med hele turen rundt, også selvom vi er mange deltagere. Det hænder også, at vi har arrangementer, hvor der f.eks. skal sættes flag ud på ruten.

Som turledere (og føl) har vi det sjovt, vi møder en masse nye mennesker og vi får masser af motion. Vi arrangerer jævnligt fællesture til spændende steder i Danmark, hvor vi styrker fællesskabet og lærer af hinanden. Meld dig derfor allerede i dag – du kommer helt sikkert ikke til at fortryde.