Nyt og gammelt i sommervarmen

Der er fuld gang i vores vandreture hen over sommeren hvor vores populære Promenadeture endnu engang er kommet på programmet og vi er glade for at kunne fortælle om flere nye tiltag.

Promenadeture

En enestående chance for at være turist i Roskilde, enten man bor i Roskilde, er på ferie i Roskilde eller bare har lyst til at komme forbi, er at gå med på en af promenadeturene en lørdag eftermiddag. Check Vandreture Arkiv – DVL for at se alle turene, da der i den kommende tid vil poppe flere promenadeture op.

 

Velkommen til nye medlemmer

Vi glæder os altid til at byde velkommen på vores ture, både til nye og gamle medlemmer. Som noget nyt, vil vi indkalde nye medlemmer til et særligt arrangement, som vil finde sted 3-4 gange om året. Første gang i august måned i Byens Hus i Roskilde. Fremover vil arrangementerne komme rundt lokalt, så vi dækker hele vores område.

 

Nat i naturen

Nat i naturen er en mulighed for at komme ud i naturen på et tidspunkt hvor de fleste af os normalt ikke er derude. I år er 2. – 3. september dedikeret til denne meget specielle oplevelse. Hold øje med afdelingens turliste for at se arrangementer i Roskilde. Man kan læse meget mere her: Nat i Naturen

 

Naturens uge

Naturens uge er de årligt tilbagevendende mærkedage for natur- og friluftsoplevelser. Naturens uge som tidligere har heddet Naturens dag, laves i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Kom med ud d 4. – 10. september 2023.

I Roskilde afdeling har vi foreløbigt disse ture på programmet, hvor vi laver en fællestur fra fire forskellige punkter og mødes allesammen i Lejre til kaffe og kage, men hold øje med hjemmesiden, da der altid kan dukke pop-up ture op.

Tur 1 fra Roskilde til Gammel Lejre – DVL

Tur 2 Lauringe Mose til Gammel Lejre – DVL

Tur 3 Hvalsø Ledreborg til Gammel Lejre – DVL

Tur 4 Ramsødalen fra Gadstrup til Gammel Lejre – DVL

 

Vandreliv bliver digitalt fra 2024

Det “Vandreliv” vi i dag kender i papirformat, vil fra 2024 kun blive sendt ud som et digitalt nyhedsbrev. Turene vil fra samme dato kun kunne findes på DVL

Der vil komme mere information fra DVL senere i år.

 

Uanset hvor sommerferien i år GÅR hen, vil vi ønske jer en rigtig god sommer.