Kom med og støt en god sag.

Julemærkemarch, adventstur og flere ture mellem jul og nytår. Se med her.

På tur en smuk vintermorgen

Nyt fra Bestyrelsen

Lørdag den 8. november deltog et par repræsentanter fra Roskildes bestyrelse i Dansk Vandrelaugs årlige landsmøde i Odense. På landsmødet blev der gjort status på bl.a. turudbud, medlems- og turledersituationen samt drøftet fokusområder for 2026. Desuden blev afholdt det årlige valg til Hovedbestyrelsen, hvor bl.a. Anne Lise Larsen fra Roskilde afdeling blev genvalgt som suppleant. Tillykke med valget til Anne Lise.

I december i år er der planlagt et par julearrangementer, nemlig en tur til at støtte op om Julemærkehjemmenes Julemærkemarch søndag den 7. december, hvor vi går i samlet flok på 10 km ruten. Vi håber på at se flere af jer, så vi sammen går med til et godt formål.

Søndag den 14. december er der en juletur i Hedeland, hvor der bliver serveret gløgg og æbleskiver i løbet af turen. Husk, at tilmeldingsfristen er onsdag den 10. december af hensyn til indkøb.

Den 12. november 2025 mødtes turlederne for at planlægge nye ture i 1. kvartal 2026. Flere af turene er allerede publiceret, og der kommer flere til. Så hold øje med turene på vores hjemmesides turoversigt

Generalforsamlingen i 2026 er planlagt til den 11. marts 2026, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. I forbindelse med generalforsamlingen vil der blive serveret en let anretning, og information om tilmelding m.v. følger i starten af 2026.

Til slut vil bestyrelsen ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Tak for jeres deltagelse i årets ture. Vi ser frem til fortsat at møde jer ude på turene i 2026.

DVL-tur den 1. november

Roskilde-afdelingen afholdt en turleder-hyggetur i Greve Landsby den 1. november. Turen foregik i en rigtig hyggelig og god stemning, og vi nød både naturen og samværet. Vi afsluttede dagen med en lækker frokost og hjemmebagt kage, en perfekt afslutning på en dejlig tur for turlederne.

Mangler du dit medlemsbevis?

Det kan tit være rart at have sit medlemsbevis lige ved hånden, hvis man f. eks er på indkøb og medlemskabet af DVL giver rabat.

På DVL’s hjemmeside kan man printe sit medlemskort eller hurtigt finde det frem på telefonen.

Medlemsbevis – DVL

Det kræver bare at man er logget ind på siden.

Kommende ture:

Korte ture (under 10 km):

Alle mandage i december: Fyraftenstur i gadelygternes skær

Torsdag d . 1. januar 2026: Godt nytår i Lejre – DVL

Mellemlange ture:

Lørdag d. 29. november: En tur på Amager Fælled – DVL – 14 km

Onsdag d. 3. december: Rundtur ved Grevinge med afstikker til Malergården – DVL – 17 km

Søndag d. 7. december: Julemærkemarch i Roskilde – DVL – 12 km

Søndag d. 14. december: Adventstur i Hedeland Naturpark – Tilmelding – DVL – 17 km

Søndag d. 4. januar: To trolde i København – DVL

 

Lange ture:

Lørdag d. 27. december: Juletur rundt i Roskilde øst – DVL – 18 km

Søndag d. 28. december: Vintertur til Karlstrup Kalkgrav m.v. – DVL – 18 km

Endags-turlederkursus i Ringkøbing

Som et forsøg tilbyder DVL nu et turlederkursus en lørdag fra kl. 9-17. Kom med og få viden om turlederrollen på en enkelt dag sammen med andre den 24. januar 2026.

Har du som turleder ikke mulighed for at deltage på todagskursus, eller overvejer du at blive turleder, men er usikker på hvad det indebærer, så er der nu mulighed for at deltage i et introkursus i turlederrollen.

Kurset er gratis for medlemmer – Transportudgifter afholdes af landsforeningen, når din formand har skrevet til dvl@dvl.dk, at du er godkendt til at deltage gratis på kurset.

Læs om kurset her

Kontakt Roskildes formand hvis du er interesseret.