3.del: At vandre og at tænke

I Bente Rosenbecks føljeton om vandringens historie er vi nu kommet til værdien af at vandre og lade tankerne flyde. Det kan nogle af vores største filosoffer tale med om. 

For flere kendte filosoffer var vandring vigtig for udviklingen af deres ideer. Jean-Jacques Rousseau, schweizisk-fransk filosof (1712-1778), medvirkede til et nyt syn på naturen. Han skrev et sted, at landskabet var hans arbejdsværelse. ”Jeg gør aldrig noget, undtagen når jeg vandrer, landskabet er mit arbejdsværelse, synet af et bord, papir og bøger indgyder mig kedsomhed, arbejdsredskaberne tager modet fra mig, hvis jeg sætter mig for at skrive, finder jeg intet, og nødvendigheden af at have ånd tager den fra mig”, skrev han. Der er næppe tvivl om, at hans lange vandringer i ungdommen og hans mere meditative vandringer, da han blev ældre, var vigtige for hans filosofiske virke.

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) havde mange fysiske problemer bl.a. migræne og dårligt syn, og her blev vandringer midlet og medicinen mod smerterne. Efter at han havde taget sin afsked fra universitetet, vandrede han efter sigende op til 8 timer om dagen og skrev sine værker inspireret af landskaberne.

Henry David Thoreau (1817-1862), en amerikansk filosof, var også optaget af at vandre. Han byggede en lille hytte Walden, hvor han boede næsten som eneboer i en hytte, som han selvbyggede ved Walden Pound. Han så den daglige vandring som en nødvendighed. Jeg har besøgt hytten, og der var både småt og beskedent.

Thoreau skrev bl.a. bogen Walden – livet i skovene, som udkom på dansk i 1950’erne (ny udgave i 1972 og 1985). Han er i øvrigt den første, der skrev en filosofisk afhandling om vandring: Om at vandre (Walking), som udkom i 1862 og oversat til dansk i 1951.

Han var en lidenskabelig dyrker af ”kunsten at vandre”. Men kunsten var for mænd. Thoreau skriver:

Hvorledes kvinderne holder det ud, begriber jeg ikke. De er jo endnu stærkere bundet til huset end mændene. Men jeg har grund til at tro, at de fleste af dem netop ikke holder det ud.

Mange af Thoreaus ideer vil passe ind i dagens klimadebat. Der er ifølge ham ingen grund til at tage langt væk for at vandre, ligesom man kun skal arbejde for at tjene til det mest nødvendige – og i stedet gå lange ture hver dag.

Immanuel Kant (1724-1804), en tysk filosof holdt også af at gå, men i mere beskeden målestok og mest for helbredets skyld. Hans vandringer foregik oftest af samme rute. Det er om ham, man siger, at han blev født, voksede op og døde i Königsberg (fra 1946 Kaliningrad og del af Sovjetunionen).

Søren Kierkegaard (1813-1855) dansk filosof holdt sig mest til gåture i København, og at gå var en vigtig inspirationskilde for ham. Han var dog en enkelt gang eller to på tur i Nordsjælland, hvor man har ”taget Kierkegaard” til sig. Han var på et længere ophold i 1835, hvor han besøgte Gilleleje for at rekreere sig. Kierkegaard var på det tidspunkt 22 år og skrev i sin dagbog om turene til fods og turen med hestevogn til Gilleleje, hvor han indlogerede sig på Gilleleje kro. På Gilbjerg stien i Gilleleje står en mindesten for Kierkegaard med indskriften ”Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee”
I Gribskov ved Stjernen står en anden sten kun med hans navn.

Glæden ved at gå har han skrevet om i et brev til svigerinden Sophie Henriette, der havde været syg (1847): ”Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg Gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaar fra enhver Sygdom: jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man ikke kan gaa fra den”. Dette citat kan man høre i en app: Eksistentiel naturvandring på 12 km med titlen: Gå dig dine bedste tanker til. I fodsporene på Søren Kierkegaard (www.kierkegaardbynature.com).

Ellers bevægede Kierkegaard sig sjældent uden for Københavns volde. Hans ture her kan man også følge på en 5,8 km. lang gåtur under overskriften ”Fra vugge til grav”. Når han vandrede gennem byen talte han med folk, optaget som han var af livet og det liv, som folk levede.

Kilder

Frédéric Gros: Gå! En filosofisk fodrejse. København: Kristelig Dagblads Forlag 2015 (org. 2009).
Casper Lindblad Andresen: 5 kloge filosoffer, der tænkte med fødderne. Kristeligt Dagblad 5. maj 2015.
Kim Leck Fischer: I Sørens Kierkegaards fodspor – en introduktion til Kierkegaards filosofi og naturopfattelse,1996. Projektet var støttet af Kulturby-96. Der blev ved den lejlighed udgivet 6 pjecer med ture i Søren Kierkegaards fodspor.
Eksistentiel naturvandring. APP: Gå dig dine bedste tanker til. I fodsporene på Sørens Kierkegaard. Turen er på ca. 12 kilometer og fås på flere sprog.www.kierkegaardbynature.com