Fotokonkurrence, sommerhuse, ny rabataftale og nye vandreture.
Få overblik over de kommende aktiviteter i DVL, Roskilde.
Nyt fra Bestyrelsen
Vi står på trinet til sommersæsonen, og i juni måned tilbyder vi en række spændende ture med forskellig længder. Så det gælder om blot at tage traveskoene på og tage med på vores ture.
I sommerperioden vil vi gerne nyde tiden og de lyse timer udendørs. Vi vil dog allerede nu informere om, at vi planlægger et medlemsmøde onsdag den 3. september i Roskilde for alle vores medlemmer i Roskilde afdelingen, hvor vi bl.a. kan byde velkommen til de nye medlemmer i afdelingen og informere om, hvem vi er. Vi vil endvidere fortælle lidt om Dansk Vandrelaugs strategi for de kommende år samt vores planer i Roskilde afdelingen. Vi forventer at starte medlemsmødet med en lille vandretur rundt i Roskilde. Desuden vil vi servere en sandwich og lidt drikkevarer. Sæt derfor allerede nu X i kalenderen ved den 3. september, hvor vi forventer at starte sidst på eftermiddagen. Vi håber på at se mange af jer til dette arrangement.
Glæd jer også til fejring af E6’s fødselsdag der finder sted i Roskilde d. 23. august hvor rigtig mange ture der udgår fra forskellige steder, mødes foran Vikingeskibsmuseet.
I efteråret har vi nu publiceret 5 ture på E6: Vi går fra Roskilde til Helsingør og glæder os til at vise jer de smukke naturområder turen kommer igennem. Se mere her:
Pletskud præmieres med flotte præmier
Hvert år konkurrerer DVL’s medlemmer om, hvem der tager de bedste billeder fra vores mange vandreture og vinder flotte præmier. Sidste år lagde dommerkomiteen vægt på billeder, der viser en god vandrehistorie med både motiv og farver.
Igen i år konkurrerer DVL’s medlemmer om både ære og flotte præmier.
Foto John Nielsen – vinder af fotokonkurrencen 2024
Kommende ture:
Juni er måneden hvor mange tager på sommerferie rundt om i landet, så husk at kigge efter lokale vandreture i sommerlandet
Juni er også måneden hvor vi starter vores Promenadeture for de næste 3 måneder. Det er endnu ikke alle lørdage der er besat, men alligevel kan vi tilbyde en imponerende vifte af emner. Se mere nedenfor.
Torsdag d. 29. maj (Kr. Himmelfartsdag) besøger vi købstaden Køge og den smukke park på Gammel Kjøgegaard.
Søndag d. 1. juni kan man komme med på en formiddagstur gennem Karlslunde Mose og Trylleskoven.
Tirsdag d. 3. juni er der lang tur fra Hvalsø til Lejre. En afvekslende tur med skov, kunstværker i træ, spektakulære sheltere og en slynget å.
Torsdag d. 5 juni (Grundlovsdag) byder vores nye turleder Lene velkommen til en flot tur over Munkholmbroen og rundt i skovene omkring Tempelkrogen
Lørdag d. 14. juni har vi første Promenadetur hvor man kan opleve den spændende bydel Musicon. Turen går gennem Roskilde Ring, der også er et besøg værd.
Søndag d. 15. juni er der en sommertur i et godt selskab, med motion og frisk luft fra Jyllinge til Stenløse gennem blandt andet den unge skov Gulddyssseskoven.
Lørdag d. 21. juni går Promenadeturen gennem Folkeparken til Himmelev mose, Østre Kirkegård og tilbage til Roskilde station igen.
Søndag d. 22. juni er Troldeturen kommet til Runde Rie ved Lynghøjsøerne. Turen starter på Roskilde Station og går blandt andet gennem Hyrdehøjskoven.
Mandag d. 23. juni er Fyraftensture tilbage efter at have holdt Pinseferie, med en tur i Høje Taastrup og de nye bydele der er opstået i de senere år.
Tirsdag d. 24. juni er der en spændende aftentur i Bistrupskoven hvor vi skal høre om Sara Blædels bog “Glemte piger” der foregår i skoven.
Lørdag d. 28. juni er der en lang tur ad Køge-å stien fra Køge til Borup gennem skov, moser, landsbyer og med udsigt til det åbne land.
Lørdag d. 28. juni går Promenadetuen rundt til flere af de steder, hvor Lise Nørgaard i sin barndom og ungdom levede sit liv.
Vandrernes dag d. 27. september 2025
Hvert år holder vi åbent hus på Vandrernes Dag – DVL’s store festdag. Vandrernes Dag er vores åbne dør til omverdenen. Det er her, vi inviterer gæster indenfor og viser, hvad vi holder af: fællesskabet, naturoplevelser og glæden ved at gå sammen.
Alle går med gratis denne dag så det er nu der skal sættes kryds i kalenderen og venner, familie, naboer og kollegaer skal inviteres med ud at vandre.
Klik på linket og se om der ikke er en tur der kunne friste. Hen over sommeren kommer der mange flere ture med, så hold øje med turoversigten.
Kender du DVL’s sommerhuse?
Alle DVLs medlemmer kan leje sommerhusene.
Der ligger et i Evetofte i Nordsjælland og et i Ulvshale på Møn.
Begge sommerhuse er gode udgangspunkter for vandreture.
Har du læst det nyeste nummer af:
Har du læst det nyeste nummer af:
Ny rabataftale: 30 % på alle Turbine Forlagets udgivelser inden for kategorien ‘Udeliv’
Vi er glade for at dele, at vi har indgået en ny samarbejdsaftale med Turbine Forlaget. Både frivillige og medlemmer kan nu få hele 30 % rabat på alle Turbine Forlagets udgivelser inden for kategorien ‘Udeliv’.