Åbobban
Også i de bornholmske åer er der et overnaturligt væsen, det er Åbobban. En Bobba er en trold eller måske en bussemand. Igennem øens største sprækkedal Ekkodalen løber Læsåen. Her bor Læsåbobban, og han er altid på mærkerne, når man kommer og skal over åen. Nogen siger, han er den værste Bobba af dem alle.…
Også i de bornholmske åer er der et overnaturligt væsen, det er Åbobban. En Bobba er en trold eller måske en bussemand.
Igennem øens største sprækkedal Ekkodalen løber Læsåen. Her bor Læsåbobban, og han er altid på mærkerne, når man kommer og skal over åen. Nogen siger, han er den værste Bobba af dem alle. Læsåbobban galper på lig hvert syvende år.
Hvis du kommer til Læsåen på din vandretur, så lyt efter, hvad åen siger. Siger den ’Tiden er kommet, men manden er ikke kommet endnu’, så kan det være klogt at vende om og vandre en anden vej. Vær opmærksom på, at Åbobban taler bornholmsk, så måske forstår du ikke helt, hvad den siger.
/Conny Ogareck