God sommer til alle og husk at der stadig er masser af vandreture. Se med her.
Sommeren er over os og vi gør klar til E6-fejring d. 23. august, medlemsmøde og Vandrernes Dag. Se med her.
Nyt fra Bestyrelsen
Nu er sommeren for alvor startet, og mange af os har planer for den kommende måned – enten sammen med familien eller med venner. Husk, at uanset hvor du befinder dig i Danmark, har du mulighed for at deltage på en tur i regi af Dansk Vandrelaug og opleve de mange dejlige grønne områder, vi har i Danmark.
Roskilde afdelingen tilbyder en del ture også i juli måned, herunder flere korte ture, så tag gerne børn og / eller børnebørn med på turene. De unge mennesker under 25 år kan jo deltage gratis. Det vil dog være en god ide at høre turlederen efter, om turen er egnet for børn.
I Roskilde har vi skudt de ugentlige promenadeture lørdag eftermiddag i løbet af sommermånederne i gang, og de første ture er gennemført med en pæn tilslutning. Promenadeturene giver bl.a. mulighed for at opleve forskellige dele af Roskilde samt for at møde de fleste af vores turledere i afdelingen. Vi håber derfor, at I har lyst til at gå med på en tur en eller flere lørdag eftermiddage i sommerperioden
Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer og håber, at I finder nogle ture i sommerlandet, som kan friste til at deltage på en god vandretur.
Sæt kryds i kalenderen
Lørdag d. 23. august fejrer DVL Vandrevej E6’s 50 års fødselsdag med et festligt arrangement i Roskilde, hvor en masse vandreture mødes. Kom med på en af turene og vær med til at fejre denne festlige dag.
Onsdag d. 3. september vil vi invitere alle Roskilde-afdelingens medlemmer til medlemsmøde. Sæt kryds nu. Vi kommer med flere detaljer i næste nyhedsbrev.
Lørdag d. 27. september er det Vandrernes dag og her vil også være et hav af tilbud og en god anledning til at invitere familie, venner, naboer og kollegaer med på vandretur. Der er allerede mange ture og der kommer helt sikkert flere.
Kommende ture:
Selvom den danske sommer nu er på sit højeste, har vores turledere planlagt en lang række korte, mellemlange og lange ture i juli. Se med her:
Korte ture (under 10 km):
Lørdag d. 28. juni: Promenadetur Lise Nørgaards Roskilde – DVL
Torsdag d. 3. juli: Boserup skov – DVL
Lørdag d. 5. juli: Promenadetur – byens gamle godtgører, O. H. Schmeltz. – DVL
Mandag d. 7. juli: Fyraftenstur i Lejre – DVL
Onsdag d. 9. juli: Skjoldunge stien. – DVL
Lørdag d. 12. juli: Promenadetur til Musicon – DVL
Onsdag d. 16. juli: Klintebjerg og Martinus Center – DVL
Lørdag d. 19. juli: Promenadetur til Sankt Hans Have – DVL
Mandag d. 21. juli: Fyraftenstur i Ågerup – DVL
Onsdag d. 23. juli: Boserup skov – DVL
Lørdag d. 26. juli: Promenadetur Vikingeskibsmuseet mm – DVL
Torsdag d. 31. juli: Skjoldunge stien. Obs! Ny dato – DVL
Mellemlange ture:
Søndag d. 13. juli: De glemte kæmper på Vestegnen – Troldetur – DVL – 13 km
Lange ture:
Lørdag d. 28. juni: Køge Å stien i sommerklæder – fra Køge St. til Borup St. – Ny dato – DVL 25 km.
Søndag d. 6. juli: Ejby Ådal – DVL 19 km
Sheltertur
Torsdag d. 14. august følger vi op på forårets succesfulde vandre- og sheltertur. Denne gang bliver det med udgangspunkt fra det fine Avnstrupshelter, der ligger midt i den smukke og varierede Bidstrupskov. Til den tid er de lyse nætter forbi, så lejrbål og stjernekiggeri er oplagt. Tilmelding senest 2 dage før.

Sheltertur d. 24. maj ved Haraldsted sø. Foto Birgit Gedionsen.
Kursustilbud gennem DVL
Grundkursus for turledere i Viborg (13. september, Viborg)
Foredrag og kurser for alle medlemmer:
- Kvalitetsstikursus (16. august, Hald Ege ved Viborg)
Hold øje med kursuslisten, så er du et skridt foran
(Du skal være medlem af DVL for at kunne deltage på kurserne)
|
|
|
|
|
|
