Snør skoene og kom med ud i sommerlandet.
Ferietid er også vandretid. Se med her.
Nyt fra Bestyrelsen
Så er vi igen nået til det tidspunkt på året, hvor sommeren for alvor starter, og hvor sommerferien for mange står for døren. Husk, at uanset hvor du befinder dig i Danmark, har du mulighed for at deltage på en tur i regi af Dansk Vandrelaug og opleve de mange dejlige områder, vi har i Danmark.
Mandag den 15. juni havde Roskilde afdelingen “premiere” på den første “Gå Grønt Gennem Byen” tur langs Roskilde Fjord og ud til Sankt Hans området. Vejret var med os, og der var 34 deltagere på turen samt 2 turledere. Det var et imponerende fremmøde, og vi vurderede, at ca. halvdelen af deltagerne ikke var medlemmer i Dansk Vandrelaug. Vi håber naturligvis på, at der er nogle, der kunne tænke sig at gå med igen.

Den næste “Gå Grønt Gennem Byen” tur er planlagt til lørdag den 1. august kl. 14.00 – 17.00 og går gennem Østre Kirkegaard ud til Trekroner. Det er gratis for alle at deltage uanset medlemskab af DVL eller ikke. Turen starter og slutter ved Vaserne på Hestetorvet – Hestetorvet er nu blevet “genåbnet” efter en længere tids renovering.

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer og håber, at I finder nogle ture i sommerlandet, som kan friste til at deltage på en god vandretur.
DVL’s Automatiske tilmeldingssystem er (stadig) ustabilt
Det centrale tilmeldingssystem (felt i bunden af tur, hvor man skriver navn og mailadresse) er i perioder ude af stand til at sende mail til de store mailservere – gmail, hotmail og deslige. Der arbejdes på at rette fejlen.
Det er desværre beklageligt, men får man ikke enten en bekræftelse eller en “Alt-optaget”-mail umiddelbart efter tilmelding og man har checket sit spamfilter, så tag fat i turlederen på SMS.
Husk masser af væske i sommervarmen
Det er vigtigt at drikke rigeligt, især i sommervarmen. Du bør normalt drikke omkring 1-1,5 liter væske om dagen.
Det er en god idé at drikke endnu mere, når vejret er varmt, og når du er fysisk aktiv. Også selvom du ikke er tørstig.

Kommende ture:
Korte ture (under 10 km):
Mandag d. 29. juni: Fyraftenstur i Hedeland
Mandag d. 6. juli: Fyraftenstur i Veddelev
Mandag d. 20. juli: Fyraftenstur rundt om Lynghøjsøerne
Lørdag d. 1 august: Gå grønt igennem byen: Østre Kirkegård og Trekroner
Mellemlange ture:
Søndag d. 28. juni: Sommertur til Karlstrup Kalkgrav (18 km)
Torsdag d. 2. juli: Bistrupskovens små stier (12 km)
Torsdag d. 9. juli: Langs fjorden og Værebro Å (13 km)
Lange ture (over 20 km):
Lørdag d. 4. juli: Kalvebod Fælled – Lang lørdag
Følg os på Facebook
Roskilde Afdeling har en Facebookside hvor vi f.eks. skriver hvis der er ændringer/aflysninger, vores turledere lægger lidt op fra afholdte ture og hvor du som deltager også har mulighed for at komme med dit input.
Vi hører altid gerne både om de gode ture og om de ture der kunne have været endnu bedre.
DVL’s tøj- og udstyrs-webbutik er åben
I Dansk Vandrelaug vader vi i rabataftaler, der er relevante for vores friluftsliv. Nu har vi også åbnet en webbutik i samarbejde med Martello fra Herning. Her har vi adgang til bæredygtige kvalitetsprodukter til livet i naturen – fra inderst til yderst og outdoor-tilbehør ovenikøbet.
Ordrerne samles og sendes én gang om ugen for at holde omkostningerne nede. Køb over 1.000 kr. er fragtfrie. Husk dit DVL-medlemsnummer ved bestilling.
5 % af beløbene går direkte tilbage til DVL – så du støtter foreningen, mens du handler.
