Medlemsmøder

Følg med og bliv inspireret

Vi inviterer af og til medlemmerne til at komme og blive orienteret om udviklingen i DVL, og hvad der sker i de forskellige nationale og internationale natur- og vandreorganisationer og andre arbejdsgrupper, som DVL har repræsentanter i.

Der kommer hele tiden nye medlemmer i DVL. Det er vigtigt for os at tage godt imod jer nye. Det gør vi selvfølgelig på vandreture, men vi vil også gerne give en særlig introduktion til de seneste nye medlemmer. Derfor inviterer vi løbende til et lille møde med efterfølgende tur i København.

Vi bruger også medlemsmøder til at fortælle om det store frivillige arbejde, mange af DVL’s medlemmer er engageret i. Frivilligarbejdet er DVL’s DNA.

Mange mennesker har lyst til at deltage i et arbejde, der giver mening, og hvor de kan udfolde sig i aktiviteter, hvor de kan bruge de erfaringer og kvaliteter, de har opbygget, eller har lyst til at være med i noget nyt at engagere sig i. DVL vil gerne tilbyde den slags medlemmer at deltage med det, de har lyst til, som frivillig i DVL. Vi har brug for jer.

På denne side lister vi løbende de medlemsmøder, der inviteres til. Alle interesserede er velkomne til at møde op for at høre nærmere, og det er helt uforpligtende at deltage.

12. november 2025 kl. 19-21 i DVL-huset, 4. sal Kultorvet

Foredrag om Kystbanen 

Vi får fortællinger om Kystbanens historie, anlæg, passagerer m.m. Aftenen er et supplement til Kystbanevandringerne i 8 etaper, som starter i oktober og slutter næste forår.

Tilmelding nødvendig. Se mere her