Året går på hæld og nye tider venter forude.
Sæt kryds i kalenderen til Generalforsamling 2025. Nyt for ikke-medlemmer, ny kontingentstruktur og sidste tilmeldingsfrist til vandreferie i Nymindegab og ikke mindst nye idéer fra turlederne.
Sidste frist for tilmelding til vandreferie i Nymindegab i marts 2025 – Få ledige pladser.
5. – 8- marts 2025 kommer endnu en skøn vandreferie til Nymindegab som med altid i en brus af det skønne Vesterhav samt dejligt ophold på Nymindegab Kro.
Nyt fra Bestyrelsen
Ny kontingentstruktur i DVL
Vi overgår til et Enhedskontingent, hvor alle voksne betaler det samme beløb, uanset om de er under eller over 65 år, enlige eller i par. Prisen for et helt år er 590 kr. svarende til ca. 50 kr. pr. måned.
Læs mere her: Kontingentstruktur – DVL
Generalforsamling 2025
Sæt kryds i kalenderen d. 19. marts 2025, hvor vi afholder den årlige generalforsamling i Roskilde. I forbindelse med Generalforsamlingen vil der blive serveret et let måltid og inden Generalforsamlingen er der mulighed for at samle appetit på en kort vandretur i Roskilde.
Nyt for ikke-medlemmer
Fra 1. januar ændrer måden man kan gå med på ture som ikke-medlem sig. Alle er stadig velkommen, men inden turen starter skal man indløse et dagskort via MobilePay nr. 19460.
For dem, der ønsker at prøve kræfter med vores ture uden fuldt medlemskab, indfører vi et dagspas til kr. 60,00 pr. tur. Det giver mulighed for at deltage på dags-ture, uden at være medlem.
For personer, som overvejer at blive medlem, tilbyder DVL, at man kan gå gratis med den første gang for at få et indtryk af, om man gerne vil være medlem, før man melder sig ind.
Hvervekampagnen fortsætter
Gå efter et godt tilbud – Halv pris for nye medlemmer!
Nyd nye steder, gå på opdagelse i godt selskab og slip for selv at finde vej med Dansk Vandrelaug!
Over 600 turledere arrangerer årligt ca. 2.500 vandreture rundt om i hele landet. Her får du skønne, guidede ture i trygge rammer. Og lige nu får du et års medlemskab til halv pris – kampagnen er forlænget til 31. marts 2025
Velkommen udenfor på dvl.dk/tilbud! Vi går langt for fællesskabet.
God jul til alle i året der gik.
Bestyrelsen ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Det er en stor fornøjelse for vores turledere at planlægge og gennemføre ture med det fine fremmøde, vi oplever på de forskellige typer af ture. Turlederne har en god dag, når der er en pæn opbakning og godt humør, og vi håber naturligvis, at vi ser rigtig mange af jer igen i 2025.
Nyt fra turlederne
D. 16. og 17. november mødtes turlederne for at planlægge kommende ture og i den forbindelse kom der mange nye idéer i spil.
I løbet af foråret vil der blive fokus på flere vandreture på hverdage og vi kigger på lidt længere ture som er meget efterspurgt. Vores nye turledere arbejder på forskellige tema-ture og i april deltager vi i Danish Outdoor Festival som i år bliver afholdt på Ledreborg i Lejre.
I løbet af foråret/sommeren besøger vi Vestegnens trolde og i efteråret kommer en ny serietur på Nordsjællandsruten.
Roskilde Afdeling er også på Facebook.
Der er også masser af information at finde på vores Facebook-side, både om de ture vi har gået og de ture der er på programmet i den kommende tid.
Du finder os her: DVL Roskilde | Facebook
Nye turledere på tur
Hanne og Jens havde planlagt en rigtig fin tur gennem det gamle Jyllinge, ad fjordstien til Værebro Å og tilbage gennem Nordmarken og med besøg i Hellig Kors Kirke. Undervejs en masse gode fortællinger om de områder vi kom igennem.
Kommende ture:
1. søndag i advent er det igen tid til en fællestur hvor 3 ture starter i henholdsvis Roskilde og Lejre og mødes ved Lynghøjsøerne til et glas gløgg. Der bliver mulighed for at gå 9, 10 eller 15 km. Turen på 9 km er fra Lejre til Lynghøjsøerne. Her er der så mulighed for at gå samme vej tilbage, tage bussen til Lejre eller Roskilde eller følges med en af grupperne fra Roskilde tilbage. Se mere om Adventsturene her.
Søndag d. 8. december går turen til Orø for de morgenfriske. Vi tager med færgen kl. 8.55 fra Holbæk. Færgebillet er for egen regning og købes ombord og vi kommer rundt på en stor del af øen. Se mere her: Rundt på Orø – DVL
Tirsdag d. 10. december går turen Langs fjorden, gennem skoven og rundt i mosen på en tur der har det hele. Boserup Skov og Rørmosen – DVL
Lørdag d. 14. december inviteres til en spændende tur i området hvor mennesker i århundreder har brugt vandets kræfter og formet landskabet. Kattinge sø rundt – DVL
Søndag d. 15. december er der en formiddagstur i Køge Bugt Strandpark fra Vallensbæk Station til Hundige Station som en pause fra juleforberedelserne. Formiddagstur – Køge Bugt Strandpark – DVL
Torsdag d. 19. december siger Fyraftensturene god jul. Fyraftenstur i gadelygternes skær – Juleafslutning – Ny dato – DVL
Mellem jul og nytår har vi 2 ture. Turen fredag d. 27. december er det en 16 km tur øst for Roskilde der er på programmet: Vindinge og Hedeland – DVL og lørdag d. 28. december er det den smukke Ramsødal Ramsødalen – fra Gadstrup til Lejre – DVL på 13 km der er målet.
Vanen tro, byder vi også 2025 velkommen med en tur til Ledreborg d. 1. januar. Nytår i Ledreborg – DVL