Frederiksdal Gods

En tur rundt i skov, park og åbent land ved Frederiksdal Gods. Afslut gerne med et besøg i vineriet.

Anbefalet af Turleder Kirsten Pedersen

Turen kan begynde ved P-pladsen ved børnehaven. Frederiksdal Gods, Frederiksdalvej 30, 4912 Harpelunde.

Man går ind i skoven og går forbi skovbørnehaven. Lige efter kommer man til en sansesti. Gå ind og prøv at følge de hvide sten.

Hvis man kommer ud igen følger man stien hvor der er hyggeligt og meget afvekslende skov.

Man kommer til et naturcenter. Der står meget om godsets historie og der er borde og bænke hvis man skal indtage sin proviant. Man kan se et kinesisk lysthus og få et fint kig til hovedbygningen der er nyrestaureret. Der er dejligt at vandre rundt i parken.

Hvis man vil gå lidt længere følger man blå rute mod Korsnakke. Der har tidligere ligget en lille udskibningshavn. Man kan gå på diget og nyde den gode udsigt over Langelandsbæltet og det varierede landskab med mark og strand. Det er muligt at bade på stranden hvis man får lyst. Diget følges til man når markvejen tilbage til Godset. Der kommer man til vineriet som det første. Det er værd at besøge og evt. købe dejlig kirsebærvin eller saft med hjem. Man kan gå forbi hovedbygningen og gennem skoven tilbage til p-pladsen.

 

 

 

Kilk på kortet for at åbne ruten i Viewrager.

Kort over turen kan også findes i appen “Naturlandel”, søg vandring, Frederiksdal Gods.