Sådan forløber en vandretur med DVL-Storstrøm
Vandreturene ledes af en turleder, som på forhånd har gennemgået ruten og fundet passende pausesteder. Det er således turlederen, der går forrest.
Der er som regel udpeget en bagstopper, som sørger for, at alle kommer med hjem.
Hunde på tur
Hunde er generelt velkomne på turene – der kan dog være undtagelser. Kontakt turlederen, hvis du er i tvivl, om turen er hundevenlig.
Har du din hund med på tur, skal hunden være i kort snor og må ikke være gene for andre.
Pauser & forplejning
På de korte ture på hverdage er der typisk en kaffepause, og på ture i weekenden er der en kaffepause og en frokostpause.
Deltagere medbringer selv mad og drikke.
Samkørsel
Betaling for samkørsel er fastsat til 2 kr. pr. km. delt med antallet af personer i bilen.