Lolland-Falster Rundt, Etape 19, Bandholm -Kragenæs
19. etape af Lolland-Falster Rundt blev gået den 25. maj 2025

Den 19. etape af Lolland-Falster Rundt blev gået den 25. maj 2025. Turen gik fra Bandholm til Kragenæs. Vejret var ikke det bedste denne gang. Deltagerne mødtes som sædvanligt ved målstedet, som denne gang var havnen i Kragenæs. Man kørte samlet til Bandholm havn hvorfra vandreturen startede. Som nævnt var det regnvejr på det meste af turen, men det er min fornemmelse af humøret alligevel var højt. Turen gik igen så kystnært som muligt, men var alligevel prægetaf en del landevej, også en lidt større vej, men det var desværre muligheden. Fra Bandholm gik turen til Blands Havn,og så op til landevejen og videre mod Birket. Før Birket og Baunehøj gik man ad en mindre vej mod Ravnsby Bakker og Dodekalitten, og herfra til Kragenæs camping og marina hvor måel var nået.
Ruten kan findes i Outdoor Active i dette LINK
Eller ved at scanne denne QR-kode:

