Sammen på tur – med DVL København

Den vigtigste indfaldsvinkel, når nogle vælger at deltage i DVLs aktiviteter, er fra ”Mund til Øre”. Man deltager fordi man er blevet opfordret af andre til at deltage.

Så blev det endelig dagen for Københavns afdelingens store arrangement på Skovlunde flyveplads mm.
150 medlemmer og gæster deltog og fik nogle dejlige timer i den smukke og afvekslende natur. 17 turledere fik mulighed for at lufte de nye grønne jakker og vise hvorledes DVLs turledere altid finder gode historier at fortælle undervejs.

Ved Madpakkehuset bød afdelingen på varm kaffe, muffins og frugt. Børnene fik resultatet af deres små konkurrencer undervejs på deres tur inden de gik i gang med at bage snobrød.

Et af formålene med dagen var at give vore medlemmer mulighed for at vise deres venner/kolleger/familie hvad vi kan byde på i afdelingen og allerede søndag aften var afdelingen blevet forøget med 2 nye medlemmer.
Turlederne siger tak til alle som deltog og allerede nu siger vi “på gensyn” til en lignende dag i 2022.
Også stor tak til Nordea fonden som har støttet arrangementet.
Se dagens program her