De populære ture fortsætter

Mandeturene tilbydes igen i 2022

I 2019 søgte afdelingen Friluftsrådets lokalpulje om midler til foreningsudvikling. Et af delprojekterne var etablering af ture, som kunne tiltrække nye mandlige medlemmer, da en undersøgelse viste at andelen af mænd i afdelingen var for nedadgående.
Nogle af vore mandlige turledere lavede ture kun for mænd i løbet af 2020, og det havde straks en positiv effekt. Andelen af mænd blandt de nye medlemmer steg fra 22% til 28% i årets løb. Udviklingen er fortsat, og andelen af mænd blandt nye medlemmer er nu steget til 33%. Der er også kommet flere mænd med på turene.
I 2022 fortsætter vi med en Mandetur om måneden. På nogle ture vil der stå ”kun for mænd”, ved andre at ”alle er velkommen”.

Der er over 400 ture på  programmet -for 2022 – så vi håber der er noget for enhver smag.