Til- og afmelding til betalingsture

Da tilmeldingen til bus- og ferieture i Kbh. afdelingen åbnede den 10. marts efter flere års pause var der nogle som fik problemer.

Vores support fik travlt de følgende dage med at rydde op og få alle tilmeldt de rette ture.

Vi har derfor lavet en liste over de typiske begynderfejl ved tilmelding. Er det længe siden du sidst har booket en tilmeldingstur bør du derfor se på vejledningen igen.

Ring IKKE til sekretariatet eller turlederne – de kan ikke hjælpe dig. Kun support@kbh-dvl.dk kan hjælpe dig.

Husk vi alle er frivillige og ulønnede. Vi arbejder i vores fritid for at glæde vore medlemmer. Hav derfor tålmodighed med, at du ikke får svar tilbage inden for få timer.

 

Typiske fejl:

  • Du har ikke læst og fulgt hele vejledningen HER
  • Du prøver at logge ind på Medlemsportalen i stedet for at følge det link du har modtaget fra supporten til Tilmeldingssystemet.
  • Du logger på som gæst – selv om du er medlem af DVL. Dermed er du blokeret for forsøg for tilmelding som medlem.
  • Du logger på som gæst flere gange – så er der rigtig rod i det. Kun support kan hjælpe dig.
  • Du får afbrudt tilmeldingen – før du kunne betale. Vent nogle dage – din tilmelding er registreret – og du vil modtage en mail fra support med link til betalingen
  • Du tilmelder dig selv 2 gange – både som deltager og som ledsager og opkræves for 2 personer. Kontakt support
  • Du har lavet en fejl ved tilmelding og prøver at lave en ny tilmelding. Så kommer der problemer, da systemet kun accepterer 1 tilmelding pr mailadresse. Jo flere forsøg – jo flere problemer. Kontakt support.
  • Du kan slet ikke finde turen og tilmelde dig – måske er tilmeldingen slet ikke startet endnu. Vent til den rigtige dag.
  • Dit kreditkort vil ikke fungere. Vi modtager kun VISA og VISA Dankort. Du kan ikke betale via en bankoverførsel eller MobilPay.

 

Afmelding:

Hvis du ønsker af afmelde en tur du er blevet tilmeldt til fremgår reglerne af vore Handelsbetingelser.  Se Handelsbetingelser DVL Kbh 14122021.

“Eventuel afbestilling af ture skal ske til turlederen. Desuden kontaktes turlederen pr. tlf., hvis afbestilling af turen sker på turdagen/turens startdato, således at der ikke ventes forgæves ved afgange”

Det første du gør er altså at kontakte turlederen. Derefter vil support sørge for papirarbejdet og refundere evt. tilbagebetaling.