Slut med de indendørs aktiviteter

Så er det tid for Dramatens forårsforestilling og til Sangkorets forårskoncert.

”Dansk Vandrelaugs Dramatiske Kreds, Dramaten, opfører i slutningen af april 2023 to stykker af Finn Methling: Dels ”Rejsen til de Grønne Skygger” om en kvindes liv fra fødsel til død, og dels ”Udødelige Peer” om en 180-årig udgave af Peer Gynt, der er fastfrosset i tid og sted i sin sæterhytte oppe på fjeldet.
De spiller på Gefion Gymnasium, indgang gennem Øster Voldgade 8, fredag aften og lørdag og søndag eftermiddag (28.-30. april). Billetter kan købes ved at sende en mail til tha@gefion-gym.dk eller på nummer 22 78 44 97.Dehåber at se en masse glade teatergængere!!”

 

DVLs dygtige sangkor slutter sæsonen med en fejende flot koncert onsdag den 3. maj 2023.
Det gamle traditionsrige kor er under ledelse af dirigent Bjarne Kiel, som er fantastisk dygtig til at inspirere koret til smuk vellyd for øregangene. Repertoiret rummer både danske og udenlandske sange og viser, oftest 4-stemmige.  Hold øje med yderligere information her på hjemmesiden om tid og sted.