Glænø – en overset perle
Glænø er en naturperle, som ligger mellem Basnæs Nor og Karrebæksminde Bugt
Glænø er forbundet med Sjælland med en 450 m lang dæmning. Øen er et udpræget landbrugsland med gårde, der er samlet midt på øen.
Mod nord er der skov, ligesom der også er noget skov mod syd. Mod syd er der flotte stejle skrænter og gode bademuligheder.
På både vestsiden og østsiden af øen er der fed, nemlig Vesterfed og Østerfed. Tidligere kunne man på Østerfed gå næsten helt ned til Bisserup Havn. Det kan man ikke længere, da der for en del år siden er sket et naturligt gennembrud af feddet.
En skøn hemmelighed
På stranden mod syd er der langt mellem vandrere og badegæster, hvilket giver et indtryk af, at man har opdaget et hemmeligt sted, som ikke mange kender. Glænø kan besøges hele året rundt. Hver af de fire årstider giver mulighed for gode oplevelser.
Forår på Glænø mellem dejlige rapsmarker
DVL Storstrøm har haft tre ture til Glænø. På turen i juni med Henning Andreasen kom vi hele øen rundt gennem skov og vådområder og ikke mindst langs de imponerende skrænter langs sydkysten. I juli var der en kortere tur for dagdriverne også langs skrænterne. I maj var turlederne fra begge ture på prøvetur i det dejlige forår.
Vandreturen Glænø rundt er på 9 km, men kan udvides til 13 km.
Glænø er også et paradis for de mange jerseykalve, der vokser op på øen hos Henrik Terkelsen fra Glænø kalv & ko. DVL Storstrøm fik lov at besøge hans gård, hvor Henrik fortalte levende og med stor kærlighed om sine kalve.
“Det er som at køre direkte ind i en gammel dansk film, når man kører over dæmningen til Glænø ved Skælskør og drejer ind på gårdspladsen på Toftegaard hos Henrik Terkelsen fra Glænø kalv & ko.
Grønne græsmarker, der omkranser en smuk gammel gård, hvor udsigten over vandet er bjergtagende, og hvor en flok jerseykøer og kalve står i folden og nyder livet. Et liv der for kalvenes vedkommende normalt kun ville vare få timer, for hvert år aflives flere tusinde jerseytyrekalve. Fordi de ikke har en plads i mælkeproduktionen, og kun betragtes som et unødvendigt biprodukt. En produktionsmetode der var medvirkende til, at Henrik Terkelsen supplerede karrieren som arkitekt med en titel som økologisk og bæredygtig kødproducent.
– Normalt destrueres de nyfødte tyrekalve, men her køber vi dem fra økologiske mælkeproducenter sammen med nogle udtjente malkekøer, som alligevel er færdige i mælkeproduktionen – de er vores ammetanter. Vi sætter flokken på græs, typisk to kalve om hver ammetante, og så går de her, hygger sig og bliver fedet op. Det gode græs og foder kombineret med tyrekalvenes behov for mælk gør, at ammetanterne igen øger mælkeproduktionen og samtidig kan sætte fedt og muskler af. Efter en sæson på græs og i enkelte tilfælde en vinter i løsdriftsstald slagtes kalvene og ammetanterne, forklarer Henrik Terkelsen.”