Forår og aflyste ture

Det er forår og alting springer ud, anemonerne danner tæppe i skoven, og bøgen står på spring.

Anemoner. Foto Karen Schmolke

Anemoner ved Herlufsholm. Foto Karen Schmolke

Det er forår og alting springer ud, anemonerne danner tæppe i skoven, og bøgen står på spring. Det er den allerbedste tid til at vandre i naturen, og så må vi ikke gå sammen mere.

Alle ture i april er aflyst på grund af coronakrisen, mens turene i maj står som normalt (indtil videre), dvs. den første tur, der kommer med i VandreLiv er Susannes Rasmussens tur til Himlingøje og Ranesbanke søndag den 3. maj. Det er dog ikke usandsynligt, at vi også kommer til at aflyse turene i maj.

Men vi kan stadig gå vore egne ture hver for sig. Vi bor i et område med mange skønne steder og gode vandremuligheder både i Sydsjælland og på Lolland-Falster. På hjemmesiden har vi samlet nogle billeder til inspiration til ture man selv kan gå, sammen med smagsprøver på de nye steder, der venter når, vi atter kan snøre vandrestøvlerne og gå ud sammen.

Her gode tursteder i Næstvedområdet

Og her nogle gode tursteder fra Lolland-Falster