Hærvejen kalder vi i dag den gamle hovedvej, som siden oldtiden har fulgt vandskellet midt gennem Jylland.
Fra Viborg og sydpå til grænsen strækker den jyske højderyg sig og danner vandskel mellem det bakkede Østjylland og det mere flade Vestjylland.
Fra denne højderyg har mange jyske åer deres udspring og løber enten mod øst eller vest. Flere åer udspringer tæt på hinanden; det gælder Gudenåen og Skjern Å, som udspringer et stenkast fra hinanden. Gudenåen løber mod øst og Skjern Å vestpå. Det gælder også Karup Å og Funder Å, som udspringer fra samme sø på højderyggen og slynger sig i hver sin retning ligeledes Storåen og Salten Å.
De tørre fødders vej
Når man i oldtiden skulle færdes, så handlede det om at undgå at skulle krydse større vandløb, og derfor var højderyggen velegnet til færdsel på langs af Jylland. Derfor er Hærvejen også blevet kaldt “De tørre fødders vej”.
Gennem århundreder har den ændret forløb som mange gange. Vejforløb som har været fulgt til forskellige tider og måske endda også på forskellige årstider, men i princippet er det den samme vej, og bevægelsesfriheden har da også været begrænset. Vejen måtte holde sig til vandskellet for at sikre fremkommelighed.
Vadesteder og broer
Mange af vejsporene samledes dog, hvor der var vadesteder og broer. Selv de mindre vadesteder var frygtede – det sagdes om mange vadesteder, at åmanden krævede et offer hvert år. Vadesteder blev derfor tidligt forbedret med ris- og grenflet, og senere – i bronzealderen – med større tømmer og planker lagt ud på grene. Åbne træbroer blev først bygget i vikingetiden.
Det fineste eksempel findes i Ravning Enge ved Jelling, hvor der har været en 760 m lang bjælkebro.
Senere blev der bygget stenbroer, et fint eksempel er Povlsbro i Sønderjylland, der blev bygget i 1744.
På billedet ses broen over Haller Å.
Hærvejen
Hærvejen var folkevejen, ad hvilken de nye folk vandrede ind i landet fra syd i stenalderen og spredte sig over halvøen
Det var også vejen, efterkommere af de samme folk årtusinder senere vandrede ud igen under de store folkevandringer og spredte sig over Europa.
Det var pilgrimsvejen. Til hellige steder: i Danmark: Karup, Øster Nykirke, Kliplev kirke og i udlandet Rom, Jerusalem og Santiago de Compostela.
Det var handelsvejen.
Transportvejen med kalk til eksempelvis kirkebyggeri i 1100 – 1200 tallet.
Det var studevejen i middelalderen: I 1600 tallet op til 50.000 stude, gæs heste får geder.
I dag er det vandreruten, der giver friluftsfolket mulighed for at færdes gennem unikke naturscenerier gennem Jylland.
Hent kort, beskrivelser og oversigt over overnatnings- og indkøbsmuligheder på Hærvejens hjemmeside
Mere om hærvejen