Juletur i nye omgivelser
I mange år har juleturen været afholdt i Hald Ege. I år var det tid til nye omgivelser.
I mange år har vores juletur med gløgg og æbleskiver været holdt i skovene omkring Hald Ege, afsluttende med gløgg og æbleskiver over bål ved Nonbo Hede. I år var det dog tiden til at finde nye omgivelser til arrangementet.
Juletur i Undallslund
Den tunge sne havde bøjet tynde træer ind over stierne helt til jorden, så passage var umuligt
Så turen startede fra rastepladsen ved Undallslund og gik 6 km rundt i den snedækkede skov med Birthe som turleder. Det kraftige snefald få dage forinden havde nogle steder skabt forhindringer, så ruten måtte ændres.
Den tunge sne havde bøjet tynde træer ind over stierne helt til jorden, så passage var umuligt.
Men gruppen nåede frem til målet ved søen midt i skoven. Her havde Niels og Vagn i mellemtiden varmet gløggen over gasblus og tændt bål til ristning af æbleskiver. Efter en times hygge ved bålet, sagde vi farvel og glædelig jul til hinanden og lovede, at succesen ville blive gentaget næste år. Måske samme sted, måske et nyt.
Tekst: Vagn Olsen
Fotos: Conny Thomsen og Vagn Olsen'