Kongenshus Hede og Mindepark

Kongenshus Hede er et af landets største sammenhængende hedearealer og et billede på, hvordan store dele af Jylland så ud for 200 år siden. Her får vandreren virkelig plads, udsyn og frisk luft. Afmærkede ruter fra 2,5 - 15 km

På Kongenshus Hede er der udsyn til alle sider. Man er virkelig i kontakt med vejret, hvordan det end er.

Der er 2 oplagte steder at starte fra: Start fra den offentlige P-plads ved Kongenshus Kro & Hotel på Skivevej, eller kør helt ind til P-pladsen ved Mindeparken og udsigtstårnet.

Afmærkede ruter

4 afmærkede vandreruter fører én rundt mellem lyng, tyttebær og enebær. Den korteste er på 2,5 km og kombinerer man dem alle, kan man komme op på ca. 15 km. Afslut med den gule rute, som fører dig forbi mindeparken, hvor hedens opdyrkere er mindet med en krans af opsatte sten med inskriptioner. Giv dig bare god tid til at læse på især herredernes sten, som er fyldt med digte, sange og mundheld.
Man føler virkelig, at der er højst til himlen, og da vi var der i midten af marts sang lærkerne om kap dér højt oppe.

Der var ingen foldere i folderkasserne, da vi var der; men du kan udskrive den fra dette link.

Kongenshus Mindepark
Mindeparken

Vagn Olsen
15/3-20

Flere ture på egen hånd