Toptur på Hjarbæk Hjertesti
En lille 1 times tur med nogle gode stigninger undervejs. Faktisk 100 højdemeter fordelt over 4 km. Det bragte os op på Vorde Bavnehøj (68 moh), hvor der er fantastisk udsigt
En relativ kort tur på en af Hjerteforeningens afmærkede stier, men med nogle gode stigninger (og nedstigninger) undervejs. Faktisk 100 højdemeter fordelt over 4 km. Det bragte os op på Vorde Bavnehøj (68 moh), hvor der er udsigt over landbrugslandet og over Hjarbæk Fjord. På toppen af bakken bag campingpladsen er den flotteste udsigt over fjorden.
Du kan vælge at starte ved Hjarbæk Havn eller ved campingpladsen. Turen går gennem sommerhuskvarterer, ad mindre stier og ad skovveje. Turen er afmærket med Hjerteforeningens logo; dog envejs, så er kan kommet til at gå den anden vej må man “læse skiltningen bagfra”. Nogle få steder mangler afmærkningen eller er svær at få øje på. Det er derfor en god idé at bruge kortet i folderen.
En hurtig 1 times tur.
God tur
Vagn
Folder: Hjertestien Hjarbæk
Spor på Outdooractive: Hjarbæk Hjertesti