Vandreferie i Jotunheimen, Norge
Tolv friske vandrere var med på en uges strabadserende vandreferie i Jotunheimen i Norge. Læs om udfordringerne og oplevelserne her.
Tekst: Michael Rasmussen.
Fotos: Jan Bernberg, Ove Pedersen og Michael Rasmussen
Lørdag 04/07/20
Udrejsedag
Lørdag den 4. juli kørte vi 12 personer i fire biler til Hirtshals for at tage færgen til Langesund, Norge. Den ugelange DVL-vandreferie i Jotunheimen startede med følgende vejrudsigt fra TV2 News:
“Laveste julitemperatur i over 50 år. Mange steder i Norge og selv helt ned i dalene stod man lørdag morgen op til frostvejr, der stedvist var med kuldegrader, der sjældent ses i juli. Absolut koldest var det norske fjeldområde Jotunheimen. Her blev der lørdag morgen målt -7,2 grader ved Sognefjellet, der ligger i 1413 meters højde”.
Det var nu ganske godt vejr ca. 20 grader, da vi tilbagelagde turen fra Langesund til Gjendesheim. Vi var nogle, der var så heldige at se flere flokke af rener, da vi kørte det sidste stykke.
Jotunheimen dækker 1151 km2, og de 27 højeste fjeldtoppe i Norge findes her. Bl.a. de to højeste toppe: Glittertind (2465) og Galdhøpiggen (2469).
I Gjendesheim-hytten, hvor vi havde fire overnatninger, blev vi tildelt en sovesal til 14 personer med bad og toilet i en nærliggende bygning, hvilket fungerede fint. Vi fik på hytten aftensmad, som bestod af tre retter (suppe, steg og dessert). Der blev på Gjendesheim holdt en lille tale hver aften inden aftensmaden, hvor menuen blev præsenteret. Det var fint og hyggeligt. Vi fik morgenmad med egen smøring af madpakke, også dette var ok.
Søndag
Program: Memurubu (1000) – Sjugurdtinnen (1475) – Gjendebu (1000).
Sværhedsgrad: 670 højdemeter – middel
Vi tog båden om morgenen fra Gjendesheim til Memurubu (sejltur på ca. 1 time). Gjendesheim ligger ved østenden af søen Gjende, Memurubu midtfor på nordsiden og ved vestenden ligger Gjendebu. Gjende ligger i 984 m højde, er 18 km lang og 1,5 km på det bredeste sted. Gjende har en karakteristisk smaragdgrøn farve på grund af de store mængder morænemateriale, som føres med elven Muru ud i Gjende.
Vejret var koldt med regn og blæst det meste af turen. Vi startede med en stejl opstigning mod Sjugurdtinnen (1475). Vi løb hurtigt ind i et stejlt sneområde, som gjorde det vanskeligt at fastholde stien. Herefter gik ruten gennem et rimeligt fladt højplateau, hvor vi observerede den spændende kødædende plante soldug. Vi døjede med ikke at kunne holde varmen mere end 5 minutter ved drikke- og spisepauserne. Der var en meget stejl og våd nedstigning til Gjendebu, og på dele af nedstigningen måtte vi direkte rappelle ned via fastspændte kæder.
Sejlturen fra Gjendebu tilbage til Gjendesheim tog små to timer.
Mandag
Program: Memurubu (1000) – Besseggen (1743) – Gjendesheim (1000).
Sværhedsgrad: 1130 højdemeter – ekstra krævende
Vi tog igen om morgenen båden fra Gjendesheim til Memurubu (sejltur på ca. 1 time).
Vejret var koldt med meget kraftig vind efter opstigningen, men trods alt tørvejr. Opstigningen var først stejl, men blev herefter et rimeligt fladt højplateau. Vi gik på en kam og passerede søen Bjørnbøltjønne, hvor vi kunne se Gjendesøen dybt nede. Det var et flot syn, som lovede godt for et tilsvarende syn på Besseggen (1743). Lige inden vi skulle i gang med den bratte opstigning til Besseggen, blev vi pga. den kraftige kolde vind enige om at afbryde turen og tage retur til Memurubu.
På vej retur var der nogle af de talrige norske vandrere, som kunne fortælle os, at den stærke vind plejede at lægge sig efter middag, men det ændrede ikke på vores beslutning om at returnere til Memurubu. Vel nede viste det sig, at der var flere timer til rutebåden gik til Gjendesheim. Vi havde derfor tid til en dejlig omgang vafler med kakao i Memurubu-hytten. Der var også tid til små vandreture op langs elven Muru, hvor vi besøgte et vandværk samt så byggeri af et nyt vandværk og en tur langs bredden af søen Gjende.
Tirsdag
Program: Glitterheim (1384) – Glittertind (2465).
Sværhedsgrad: 1080 højdemeter, krævende
Vi tog bilerne fra Gjendesheim hytten mod Glitterheim hytten ved foden Glittertind (2465). Ved grænsen til nationalparken Jotunheimen parkerede vi bilerne og cyklede på lejede cykler resten af vejen (8 km) til Glitterheim-hytten.
Vi gik via den jævnt stigende rute mod toppen af Glittertind. Vejret var delvist overskyet, men solen tittede frem ind imellem. På første del af turen så vi en flok rensdyr, som dog hurtigt var væk. Halvvejs oppe af Glittertind blev sneen mere og mere dækkende. Den imponerende Glitterbræen kunne vi se på vores venstre side, og på højre side langt nede Gråsubræen, som var delvist dækket af tåge. Desværre blev vi på denne høje del af turen ramt af sne-/haglvejr samt tæt tåge. Dette fik os i ca. 100 højde meter fra toppen til at vende om og returnere mod Glitterheim. På vej ned fra Glittertind var der for nogles vedkommende overskud til at muntre sig med at lave sneengle.
*
Onsdag
Program: Glitterheim (1384) – Lom – Spiterstulen (1100)
Vi forlod Glitterheim-hytten og cyklede de 8 km tilbage til bilerne. Derefter kørte vi til Lom, som er den største by i Jotunheimen med mange faciliteter bl.a. stavkirke, museum, restauranter og velassorterede sportsforretninger.
Vi fik en rundvisning i Lom stavkirke, som er en af de største stavkirker i Norge. Undersøgelser af træet i kirken har vist, at den blev bygget i 1150-erne.
Om eftermiddagen kørte vi til hytten Spiterstulen ved foden af Galdhøpiggen. Det var den hyggeligste og mest klassiske af de tre hytter, vi overnattede i.
Torsdag
Program: Spiterstulen (1100) – Galdhøpiggen (2469). Sværhedsgrad: 1450 højdemeter – krævende
Vejret var godt med solskin fra en næsten skyfri himmel. Vi arbejdede os støt og roligt sammen med mange andre -især unge mennesker – op ad fjeldet ad de stenede stier. Det varede ikke længe, før vi nåede de første områder med sne. Disse blev også tilbagelagt roligt, hvis vi var heldige, var der dannet nogle hjælpende fodspor – ja nærmest trappetrin i sneen. Områder med sne blev hyppigere afløst af stenfald, hvor store sten og klippestykker nærmest væltede ned af de stejle bjergsider. Disse stenfald kan være meget hårde både at vandre op og ned ad. Der kræves gode benmuskler og balancesans.
Vi kunne nu længere nede se de to gletsjere Styggebræen på højre side og Svellnosbræen på venstre side. Mange mennesker vandrede over Styggebræen fra Juvasshytta til Galdhøpiggen, og dem kunne vi rigtigt følge. På den sidste del af turen fladede det lidt ud, og det gik lidt op og ned, inden vi nåede den interimistiske restaurant – en lille stenhytte 20 meter under toppen. Her fik vi en velfortjent kop kakao. Restauranten forsynes via helikopter et par gange om året, men en stor del af varerne bæres op via Styggebræen. På selve toppen er der dømt 360 graders nydelse og fjelde så langt øjet rækker. Her er også placeret en cirkulær plade med navne på mange af de omkringliggende fjelde. Turen ned var samme vej som op. På de store snefelter på vej ned kunne vi på enden tage en kælketur og det kunne gå stærkt, der hvor snefeltet var stejlt.
En lille stemningsvideo (Fotograf: Jan Bernberg):
Fredag
Program: Spiterstulen (1100) – Visadalen – Gjendesheim (1000) Sværhedsgrad: let
Vejret var fint med solskin fra en næsten skyfri himmel. Vi slappede lidt af og gik op af Visadalen (13 km retur, 200 højdemeter) mod Urdalen. Vi bevægede os langs den brusende elv Visa mellem to kæmpe bjergmassiver med lodrette bjergsider og havde flot udsyn til flere bræer. Der var på denne tur meget flora/fauna at kigge på.
Efter turen tog vi bilerne og kørte til Gjendesheim ved Gjendesøen for at være nærmere Langesund (færgelejet) lørdag morgen.
Jeg sidder lige og kigger alle mine billeder igennem fra Jotunheimen og får dejlige minder. Skøn og fantastisk tur vi var på. Min krop og sjæl er fyldt med styrke, glæde og taknemlighed
Lørdag 11/07/20
Hjemrejsedag
Hjemrejsen forløb planmæssigt uden problemer. Vi tog tidligt afsted fra Gjendesheim og var i Langesund rettidigt.
Følgende er et direkte citat fra en af deltagerne fra turen, som jeg tror gælder for os alle: ”Jeg sidder lige og kigger alle mine billeder igennem fra Jotunheimen og får dejlige minder. Skøn og fantastisk tur vi var på. Min krop og sjæl er fyldt med styrke, glæde og taknemlighed. Tak til Aage og Ove for en dejlig tur til fantastiske Norge.”
Se mange flere billeder fra turen her