Tolne Skov og meget mere
På Birgit og Anders rejse i Nordjylland er vi nået til området ved Sæby, Sindal og Frederikshavn.
– Danmarks nordligste bøgeskov
På vores rejse i Nordjylland brugte vi en dag i området Sæby, Sindal og Frederikshavn.
Vi kørte fra den ene seværdighed til den anden. Her er, hvad vi berigede vores dag med:
Langdysse ved Gjærum. Denne dysse kaldes Stenstuen og er 68 m lang og omgivet af 57 store randsten.
Hvis man kører ca. 500 m længere mod syd ad Brønderslevvej til næste vej på højre hånd, Blakshøjgårdsvej, og lige til højre for gården findes en velbevaret jættestue med fem kolossale dæksten.
Læs om Gærum Langdysse på fredninger.dk
Bagefter kørte vi til Bindslev Gl. Elværk, hvor man kan få et fint indblik i strømmens og elværkets historie.
Læs om Bindslev Gl. Elværk og Fisketrappen på opdagdanmark.dk
Derefter besøgte vi Tolne Bakker og parkerede ved den smukke skovpavillon. Her er flere afmærkede ruter af følge. Dejligt område med varieret landskab.
Find vandre- og cykleruter på tolneskov.com
På vejen tilbage til Sæby kom vi gennem Frederikshavn og smuttede op på Pikkerbakken. Sikke en udsigt fra den nye smukke udsigtsplatform!
Hvor: Dronningestien, 9900 Frederikshavn
Læs om Pikkerbakken på Wikipedia
God tur.
Anders og Birgit
*