2 dages tur til Ertebølle, Vitskøl Kloster og Livø

25 vandrere var med på Viborg afdelings 2-dages tur til Ertebølle og Livø - med overnatning på Vitskøl Kloster

Tur langs stranden ved Ertebølle

Tur langs stranden ved Ertebølle. 2 dages tur, juni 2023

Tekst: Ulla Worsøe.    Fotos: Michael Rasmussen

Tirsdag d. 13. juni mødte 25 forventningsfulde vandrere op ved Ertebølle Strand, hvor vi blev taget godt imod af vores turledere Gerda og Birthe, og fik en fin orientering om turens forløb.

Ertebølle

Dagens vandretur var på 12 km, og med sol fra en skyfri himmel var det med kasket og solbriller for de fleste. Turen gik over klinter og strand, men der var også skovstrækninger, hvor vi i skygge kunne spise vores madpakker. Undervejs fortalte Gerda om Ertebøllekulturen og “køkkenmøddinger”, et historisk indslag, som vi vist alle blev en del klogere af.

Gerda fortæller om Ertebøllekulturen
Gerda fortæller om Ertebøllekulturen

Vitskøl Kloster

Efter vandreturen kørte vi til Vitskøl Kloster, hvor vi fik kaffe og kage og tid til at snakke om dagens tur inden vi fik anvist vores værelser. Et superfint sted vores turledere havde fundet til overnatning. Også her spillede historiens vingesus med.

Efter en god nats søvn (ingen blev forstyrret af Den blå Dame) fik vi morgenmad

Vitskøl Kloster er opført i 1158, hvor det var munke, der drev klostret med tilhørende jorder. I dag er det et moderne Danhostel (hotelstandard), der er fondsejet, men drives med hjælp af unge mennesker, der har haft svært ved at finde en plads i samfundet. Det bliver de så hjulpet på vej med her, så det var også dem, der stod for middagen og i øvrigt var meget hjælpsomme.
Efter en god nats søvn (ingen blev forstyrret af Den blå Dame) fik vi morgenmad og frisksmurte madpakker, og så var vi klar til 1½ times rundvisning og foredrag om Vitskøl Kloster. Virkelig et godt indslag, så ved man, hvor man har været.

Livø

Dagens vandretur skulle være på Livø, så vi var med færgen en stille sejlads. Birthe fortalte historien om Livø, der i 1911 blev overtaget af “De Kellerske Anstalter”, hvor åndsvage og udviklingshæmmede mænd blev anbragt; det skete frem til 1961. I dag administreres Livø af Naturstyrelsen, og en forpagter driver økologisk landbrug.
Dagens gåtur var på 10 km rundt på Livø, hvor der også er et meget varieret landskab.

Udsigt på Livø
Udsigt på Livø

22 km veltilrettelagte Vandreture flot indkvartering og fine fortælling om egnen. En superfin tur, et nyt “koncept”, som gerne må gentages.
Gruppebillede ved Livøfærgen