Naturskønne Nordportugal med DVL
Nordportugal er på mange måder en overset perle, og på denne vandreferie har vi teamet op med danske Rasmus Forman, der i mange år har boet i området. Han har sammensat en vandrerejse, hvor vi både vandrer ad velkendte stier, men også stier, som kun de færreste finder vej til: langs floder, i bjerge og ved Atlanten.
c
Tilmeld dig rejsen på Fyrholt Rejser her
Det kan du glæde dig til
På denne vandreferie skal vi bo 3 forskellige steder. Vi begynder i Vila do Conde, som er Rasmus’ hjemby. Her skal vi foruden selve byen opleve klitplantager og små fiskerbyer på vores vandring langs Atlanterhavet. Derefter bevæger vi os til Portugals største nationalpark, Peneda-Gerês, der er et smukt vildmarksområde med fortrinsvis granitbjerge, kløfter, vandområder og dyreliv. I nationalparken vandrer vi ad hyrdestier og gamle romerske hærveje. Vi runder rejsen af ved Minho floden lidt uden for byen Vila Nova de Cerveira. Her kommer vi til at opleve både den portugisiske kystcamino , udsigten fra en bjergkam ind over fortidens ærkefjende Spanien, besøg i historiske kasteller og flodstien langs Minho-floden.
På transportdagene har vi gjort en dyd af en nødvendighed: der er stadig indlagt vandringer, og det er på steder, vi ellers ikke ville nå. En af dagene er der sågar inkluderet et vingårdsbesøg, så vi oplever Portugals berømte Vinho Verde.
Sværhedsgrad
Vi vurderer denne rejse til sværhedsgrad 2 , dog med elementer af sværhedsgrad 3. Vi vandrer både i bjerge ad gamle hyrdestier og på historiske romerveje . En dag vandrer vi ad en flodsti uden videre højdemeter , og en anden dag vandrer vi kystnært på en fin gangsti lavet af træ.
Tilmeld dig rejsen på Fyrholt Rejser her.
Dag 1: Ankomst til Vila do Conde
Vi flyver fra København kl. 16.20 til Porto, hvor vi ankommer kl. 19.30. Herfra transfer til Vila do Conde, der ligger ud til Atlanterhavskysten cirka 30 km nord for Porto. Her bor vores danske lokalguide Rasmus. Fra lufthavnen kører vi den korte vej ind til Vila do Conde, hvor vi straks bliver indkvarteret.
I aften er der fælles velkomstmiddag på en hyggelig -restaurant i Vila do Conde.
-/-/A
Dag 2: Langs Atlanterhavet
Efter morgenmad går vi fra hotellet og ned til Atlanterhavet. Herfra vandrer vi sydover ad en smuk gangsti, der går langs kysten og hvor vi kommer gennem både klitplantager og små fiskerbyer. Er man frisk, tager vi undervejs en dukkert i Atlanterhavet. Hen på eftermiddagen vender vi tilbage til Vila do Conde. Efter et par timers fritid giver Rasmus en introduktion til Portugal, og derefter går vi ud og spiser.
M/-/A
5 timer, 50 m op, 50 m ned.
Dag 3: Vandring til borg og jernalderboplads, besøg på vingård og ankomst til naturparken Gerês
Efter morgenmad forlader vi Vila do Conde og Atlanterhavskysten for at drage til naturparken Gerês. som er Portugals største og bedst kendte naturreservat. Naturparken er kendetegnet af søer og store, flotte skovbeklædte bjerge. Området er desuden berømt for sine velbevarede romerske hærveje, kaldet ”Geira”.
På vej til Gerês gør vi holdt i Povoa de Lanhoso, hvor en smuk vandring fører os forbi byens gamle middelalderborg og til resterne af en jernalderboplads, der ligger udenfor byen i landlige omgivelser. Undervejs spiser vi frokost på en god traditionel restaurant. Senere besøger vi en vingård, som producerer den særlige Vinho Verde (”den grønne vin”). Vi får en rundvisning og får lejlighed til at smage på den lokale vin.
Hen på eftermiddagen fortsætter vi til Gerês by, hvor vi skal bo på Adelaide Hotel. Et godt hotel midt i byen.
M/F/-
3 timer, 200 m op, 200 m ned.
Dag 4: Bjergvandring på hyrdestier
Dagens vandring starter fra hotellet og går ad den gamle hyrdesti, som fører fra bjergbyen op til græsningsarealerne højere oppe på bjerget. Vi har fælles picnicfrokost i dag. Turen bliver vores stejleste tur med op og nedstigninger Vi giver os dog god tid, så alle kan være med.
Først på eftermiddagen er vi tilbage i Gerês by, hvor der er mulighed for at besøge et af de nærtliggende udsigtspunkter.
M/F/-
6 timer, 700 m op, 700 m ned.
Dag 5: Vandring ad gammel romervej og ankomst til Vila Nova de Cerveira
Efter morgenmaden tager vi afsked med den smukke naturpark og kører med bus mod Vila Nova de Cerveira og grænselandet. Vi gør holdt i den vestlige del af naturparken og vandrer ad en romervej langs den smukke sø: Vilarinho das Furnas. På turen kommer vi igennem gammel egeskov og undervejs passerer vi 2000 år gamle romerske milepæle.
Efter fælles frokost på en god lokal restaurant, fortsætter vi til Vila Nova de Cerveira og Minho floden, der danner grænse til Spanien.
Sidst på eftermiddagen kommer vi til vores Boega Hotel, som er vores hjemsted de sidste tre dage. Boega er et firestjernet hotel, der indrettet omkring en gammel herregård, som ligger et par kilometer uden for den charmerende by Vila Nova de Cerveira. Hotellet ligger højt og smukt i landskabet, hvilket giver os en fin udsigt over dalen og over til Spanien på den anden side af floden. På hotellet er der mulighed for en tur i poolen.
M/F/-
2-3 timer, 270 m op, 270 m ned.
Dag 6: Vandretur op i bjergene og ned til Vila Nova de Cerveira
Efter morgenmaden begiver vi os ud vandretur. Vi starter med at gå 3 km af samme rute, som de portugisiske kystpilgrimme følger. Herefter drejer vi af og går op i bjergene udenfor Vila Nova de Cerveira. Efter 5 km når vi toppen af en bjergkam, hvor der står en smuk skulptur af en hjort, som er egnens kendetegn. Lidt nedenfor skulpturen finder vi en hvileplads, hvor vi spiser picnic og nyder udsigten. Efter velfortjent fælles frokost vandrer vi ned til Vila Nova de Cerveira, hvor Rasmus giver en rundvisning og hvor vi også besøger kastellet, som har været en vigtig del af portugisernes forsvar mod ærkefjenden Spanien.
Det sidste af eftermiddagen og aften er mulighed for at nyde byen og dens gode spisesteder eller spise på vores fine landhotel, som også har restaurant.
M/F/-
5 timer, 450 m op, 450 m ned.
Dag 7: Besøg i Valença og vandring langs Minho-floden
Efter morgenmad går vi ned til lokalbanen (3 km) og kører med tog langs Minho-floden ind til den store grænseby: Valença. Vi besøger den gamle bydel, som ligger inde i et gigantisk kastel og går ad den internationale bro til Tui i Spanien! Efter at have været i Spanien vender vi tilbage til Portugal og Valença og tager lokaltoget i retning mod Vila Nova de Cerveira. Vi står af på den lille station Esqueiro og vandrer 6 km ad den portugisiske camino gennem skov og charmerende landsbyer tilbage til landhotellet. Om aftenen har vi fælles afskedsmiddag.
M/-/A
4 timer, 150 m op, 150 m ned.
[Tilbageturen til Vila Nova de Cerveira kan gøres helt eller delvist med tog. Der er også mulighed for at vandre hele strækningen på den smukke flodsti, hvilket giver 2,5 times ekstra vandring]
Dag 8: Hjemrejse
Efter morgenmaden er dagen til fri disposition indtil vi sidst på eftermiddagen kører til lufthavnen i Porto, hvor vi skal tjekke ind kl. 17.30. Vi flyver kl. 19.30 mod København, hvor vi lander kl. 23.40.
M/-/-
(Rasmus Forman med den røde kasket )
Praktisk information
Minimum- og maksimumantal
Der skal være mindst 10 personer tilmeldt senest 35 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke er opnået 35 dage før afrejse, forbeholder vi os ret til at annullere rejsen. Vi henviser til vores generelle betingelser.
Der vil være maksimum 20 deltagere på rejsen.
Sidste frist for annullering
Hvis der ikke er nok tilmeldinger senest 35 dage før afrejsen, forbeholder vi os ret til at aflyse rejsen, hvilket også vil ske senest 35 dage før afrejse.
Måltider:
Under hver enkelt dag i dagsprogrammet er der angivet hvilke måltider der er inkluderet med ikonet: M/F/A – eller en version heraf.
M – betyder morgenmad inkluderet
F – betyder frokost inkluderet
A – betyder aftensmad inkluderet
– betyder, at måltidet ikke er inkluderet
Vandflaske og madkasse
Medbring en god vandflaske og en madkasse. På flere af vandringerne skal vi selv bære vores drikkevarer og frokost. Din turleder råder og vejleder om frokost og drikkevarer.
Turleder:
Rasmus Forman, lokalt bosiddende i Portugal er guide den 17., 18 og 19. september
Lokal engelsktalende guide den 20. – 24. september
Kirsten Brandt er turleder fra DVL
Indkvartering
I løbet af denne uge skal vi bo på 3 hoteller.
Vi starter med 2 nætter på:
Hotel Brazão i Vila do Condo, der er en kystnær by, ca. 30 km nord for Porto.
Herefter følger 2 nætter på:
Adelaide Hotel, hvor vi bor i hotellets gamle fløj.
Og vi slutter med 3 nætter på:
Boega Hotel, et firestjernet hotel indrettet omkring en gammel herregård, som ligger et par kilometer uden for den charmerende by Vila Nova de Cerveira.
Se beskrivelsen af de 3 hoteller i linket til tilmeldingen af rejsen ..Se under indkvartering .
Pris for dobbeltværelse pr person :11995 kr . Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.900
Det er muligt at dele et dobbeltværelse med en anden rejsedeltager af samme køn, hvis der kommer bestilling på det samme fra en anden deltager.
Hvis du selv har aftalt at dele værelse med en anden, skal du i din bestilling skrive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet.
Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.







