Historiske Vandringer – Et bedre liv

Historiske Vandringer-logo

Ruten fra Lindersvold til Feddet handler om fortidens håb om et bedre liv.

Turen starter ved det tidligere julemærkehjem på Lindersvold, hvor svagelige børn kunne komme på rekreation. På jorderne uden om Lindersvold var det landarbejdere, der drømte om et bedre liv i den nye husmandskoloni.

Ruten fortsætter langs inddæmningen ved Præstø Fjord til det naturskønne Feddet, hvor grønlandske børn i
1951 var placeret på Fedgården som led i et ’fordanskningsprojekt’.

Også på campingpladsen og i søndagsskolelejren kom børn for at nye godt af naturen.

Ruten er på 13 km i varieret terræn, både strandeng, skov og strand.
Ikke egnet for barnevogn. Der kan være mudret på dele af strækningen.
Turen starter ved Lindersvolds parkeringsplads.
NB: Der er ikke offentlig adgang på Lindersvolds ejendom.

Sådan går du turen

Find turen på Historisk Atlas eller Outdooractive og gå turen med din mobil.

Download turfolder her


Historiske Vandringer er et landsdækkende samarbejde mellem Dansk Vandrelaug og danske arkiver og museer.
Landligger-ruten er udarbejdet af Faxe Kommunes Arkiver og DVL Østsjælland, afd. Storstrøm.

Dyk ned i lokalhistorien på arkiv.faxekommune.dk


Historiske Vandringer