Grundkursus for turledere i Kolding

Er du ny turleder eller overvejer du at blive det? Vil du have redskaber til at guide vandrere rundt i landskaberne? Kom på kursus og bliv uddannet som turleder i Dansk Vandrelaug.

På grundkurset får du en introduktion til turlederens rolle, som den der går forrest og giver deltagerne en god vandreoplevelse.

Hvad lærer du på kurset:

  • Den gode turplanlægning i form af kortlæsning, rutevalg og research forud for turen.
  • Regler for færdsel på offentlige og private arealer i Danmark
  • At lave en indbydende turbeskrivelse til Dansk Vandrelaugs hjemmeside
  • Praktisk erfaring når vi planlægger og går turen sammen
  • Indsigt i Dansk Vandrelaugs historie og foreningen som organisation

Praktisk info

Pris: Kurset er gratis for turledere, der er godkendt til at deltage gennem sin lokalafdeling. Kontakt din lokalformand, som skal oplyse DVL's sekretariat om, at du er godkendt til at deltage på kurset gratis. Du skal selv tilmelde dig kurset på siden her. I kursuspakken er indeholdt alle måltider og overnatning på dobbeltværelse med eget bad og toilet. Tillæg for enkeltværelse er 315 kr. for egen regning. Drikkevarer til måltiderne er for egen regning. Landsforeningen betaler transporten for deltagere, som er godkendt gennem sin lokalafdeling. For øvrige deltagere koster kurset 1.570 kr. + transport og evt. enkeltværelsesgebyr (315 kr.).

Målgruppe: Nye turledere eller DVL-medlemmer, der overvejer at blive turledere. 

Maks. deltagerantal: 16 personer

Afmelding: Du kan melde fra gebyrfrit indtil seks uger før kurset. Herefter skal der for afdelingsgodkendte deltagere betales et afmeldingsgebyr på 500 kr. For selvbetalte deltagere refunderes beløbet ikke ved afmelding under 6 uger før kurset.
Undervisere:
Vagn Olsen og Frank Hytten
Arrangør:
Kursusgruppen i Dansk Vandrelaug

Tilmeld dig her

Kursussted på kort

Indlæser…