Vandrernes Dag er en national fejring af vandring

Velkommen ud på Dansk Vandrelaugs årlige, landsdækkende event, der fejrer glæden ved at gå – sammen. Vandrernes Dag er en invitation til alle, både medlemmer og nye vandrere, om at komme ud og opleve naturen i fællesskab med andre. Vi holder Vandrernes Dag for at:

  • synliggøre vandring som en tilgængelig og meningsfuld aktivitet
  • invitere nye med ud at gå og opleve Dansk Vandrelaug
  • fejre fællesskab, frivillighed og naturglæde

Dagen markeres samtidig med European Walking Day, der arrangeres af ERA i forbindelse med European Week of Sport.


Hvad sker der?

Kom med 27. september 2025, når lokalafdelinger over hele landet arrangerer gratis, guidede vandreture, typisk med ruter der er lettilgængelige og vandrevenlige for nybegyndere. Mange ture kombineres med fortællinger og hyggelige pauser med for eksempel kaffe, kage og fællesskab.

Vi har samlet alle ture i vores turvælger:


Hvem kan være med?

Alle! Du behøver ikke være medlem for at deltage. Dagen er skabt for at dele vores vandrefællesskab og vise, hvor meget vandring kan – og hvor lidt det kræver at komme i gang.


Ikke medlem endnu? Få rabat på medlemskab til Vandrernes Dag

For at give endnu bedre mulighed for at komme i gang med vandring, kan du som nyt medlem få 50% rabat på din første medlemsperiode på Vandrernes Dag og måneden ud.

Du kan læse mere om alle medlemsfordelene i Dansk Vandrelaug her.

Kampagnen gælder ved køb af seks måneders medlemskab i perioden 27.-30. september 2025 for nye medlemmer. Normalpris: 295,- / Kampagnepris: 147,50 kr.

Hvad skal du ellers vide om Vandrernes Dag?

1. Det handler om at opleve, ikke om at få en medalje
Vandrernes Dag er ikke en konkurrence – det er en åben invitation til at opleve naturen i fællesskab med andre vandreinteresserede. Turene er tilrettelagt, så både nye og erfarne kan være med.

2. Turene planlægges lokalt
Det er Dansk Vandrelaugs frivillige turledere i lokalafdelingerne, der står for at planlægge og gennemføre turene. Det betyder, at du får unikke ture med lokalkendskab og personlig formidling.

3. Det er en oplagt måde at lære DVL at kende på
Mange bruger Vandrernes Dag som deres første møde med foreningen. Det er en uforpligtende og tryg måde at opleve vores fællesskab og koncept.

4. Det skal du medbringe
Typisk skal du bare have gode sko, tøj efter vejret og en flaske med væske. Turlederne sørger for ruten og stemningen.

5. Du behøver ikke at tilmelde dig – bare mød op!
Til Vandrernes Dag er der ingen tilmelding. Du skal bare møde op og gå med.