Aftentur med madpakker til Haderslev Østerskov.
Turen starter fra parkeringspladsen på Bjerning Hovedvej 80, 6100 Haderslev kl. 18:00 Derfra går turen til Haderslev Østerskov, skoven har en spændende historie fra 2. Verdenskrig. Her havde den tyske værnemagts største placering af ammunition i Danmark.
Tysk bunker. Foto: Orla Marcussen
Haderslev Østerskov er på 186 ha, og er sammen med Haderslev Vesterskov en del af middelalderskoven. Under 2.verdenskrig blev Østerskoven anvendt til den største placering af ammunition og sprængstof i Danmark. Østerskoven rummede ikke mindre end 5-6.000 tons ammunition. Desuden var der barakker til personalet på ca. 250 soldater samt smalsporsjernbaner til at transportere ammunition på, både internt i skoven og til Haderslev Station der dengang lå ved Havnen. Hele skoven var hegnet ind med pigtråd og minefelter. Du kan stadig se en række spændende spor fra dengang. Blandt andet er der bevaret 3 murstensbunkers.

Tysk bunker: Foto: Orla Marcussen
Parkeringsplads ved Thomashus.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).