Aftentur til Tulshøj og Jelshøj

Kom med på denne aftentur på ca. 5 km i roligt tempo. Vi går i de fredede Holme Bjerge til Julshøj  (112 moh) og Jelshøj (128 moh).  På toppen af begge er der gravhøje fra ældre bronzealder. Jelshøj er endvidere højeste punkt i Århus Kommune. Fra toppen er der vidtstrakte udsigter over byen, marker, skove og bugten til Samsø, Djursland og Mols. Hvis det er klart vejr ser vi måske solen gå ned over det vestlige Aarhus.





På denne tur er DVL medlem Peter Magnussen (tlf. 30628236) gæsteturleder.

Turen er en rundtur. Underlaget er både asfalt og trampesti. Kort pause ved Jelshøj. Medbring gerne lidt at drikke og spise samt evt siddeunderlag. Start og slutsted: Endestation for bus 2A, Bjødstrupvej 65, 8270 Højbjerg. Stop: Holme/Karetmagertoften. Parkering mulig ved nedlagt institution nedenfor stoppested,

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…