Bidstrupskoven i De Glemte Pigers fodspor

Aftenvandring i skoven, hvor Sara Blædels kriminalroman De Glemte Piger udspiller sig

Måske kender du Sara Blædels figur Louise Rick, der opklarer et væld af forbrydelser begået i egnen omkring Roskilde, Holbæk og Hvalsø. Sara Blædel har ladet sig inspirere af Hvalsø, hvor hun voksede op. I krimien De glemte piger kommer vi ud på de små skovstier, langs skrænter og forbi veje og huse, hvor mørkets gerninger fandt sted. Der vil blive læst uddrag fra romanen og fortalt undervejs.

Denne tur blev også afholdt sidste år i silende regn. I år tror vi på bedre vejr.

Vi går 4½-5 km/t og holder en kaffe/øl-pause undervejs. Medbring derfor noget at drikke og evt. lidt spiseligt.

Vi er tilbage i Hvalsø, så man kan nå toget 22:09 mod Roskilde. Hvis køreplanen ændres, kan der ske ændringer i start- og sluttidspunkt. Hold derfor øje med hjemmesiden.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris.

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…