Tirsdagstur – Dejlig tur med højdemeter gennem Nørreskoven
Turen fra Farum til Værløse byder på gode højdemeter langs Furesøen og igennem Bøndernes Hegn. Efter Søndersø rammer vi også en lidt stejl stigning. Turen er egnet som god træning inden en eventuel ferie i bjergene. Denne tur er et par km længere end normale tirsdagsture for, at vi kan få den gode træning med.
Nørreskoven ved forårstid, foto Lene Hansen
På vores tur vil der ikke være så meget udsigt som om foråret, men det bliver alligevel en smuk tur. Kom med og se, hvad skoven kan tilbyde lige midt på sommeren. Få ro i sjælen, lyt til fuglene og snus de dejlige skovdufte ind. Vi holder en frokostpause under vejs udover et par drikkepauser.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).