Et bedre liv – Lindersvold og Feddet

Ruten fra Lindersvold til Feddet handler om fortidens håb om et bedre liv.

Turen starter ved det tidligere julemærkehjem på Lindersvold, hvor svagelige børn kunne komme på rekreation. På jorderne uden om Lindersvold var det landarbejdere, der drømte om et bedre liv i den nye husmandskoloni.

Ruten fortsætter langs Præstø Fjord til det naturskønne Feddet, hvor grønlandske børn i1951 var placeret på Fedgården som led i et ’fordanskningsprojekt’. Også på campingpladsen og i søndagsskolelejren kom børn for at nye godt af naturen.

Ruten er på 15 km i varieret terræn, både strandeng, skov og strand. Vi går 4,5 km/t i snit. Påklædning tilpasset dagens vejr. Fornuftigt fodtøj anbefales, da der kan være fugtigt i strandeng og langs fjorden. Myggespray kan være en god ide. Husk vand og madpakke.

Turen er en Historisk tur, lavet i samarbejde med Nordea Fonden Faxe Kommunes Arkiver og Dansk Vandrelaug. Ikke medlemmer af DVL deltager uden beregning.

Type: Historiske Vandringer

Mødested på kort

Indlæser…