Familietur i Hejls Multipark og tur til Hejlsminde Nor
En familietur hvor børn, børnebørn og barnlige sjæle er velkomne– vi leger i Multiparken og/eller går en flot tur til Hejlsminde Nor
Grøn/3-4/5
Vi mødes ved P-pladsen ved Hejls Multipark.
Vi starter med en kort gåtur hen til Hejls Kirke og ser ud over Noret
De ungdommelige kan herefter lege og udfordre sig selv i Multiparken med:
. Cykle/skaterbane med masser af bump – husk cykel/skateboard/inliner og cykelhjelm med beskyttelsesudstyr
-Tarzanbane for dem som har armkræfter
– Ørnebane som giver kilder i maven
– Balancebaner for store og små
– Plus mange andre udfordringer for store og små
I må gerne medbringe kroketspil, bolde, frisbee og lignende
De mere forsigtige kan tage den flotte kuperede tur fra Hejls Kirke ned til Hejlsminde Nor og retur – det giver luft i lungerne og højdemeter i benene.
Sjovt at tænke på, at Noret var vores grænse i mange år.
Efter leg og udfordringer vil vi indtage vores medbragte frokost og drikkevarer. Der er fine madpakkehuse, så frokosten kan indtages i tørvejr, hvis det regner lidt.
Hejls Multipark er oprettet af en borgergruppe i Hejls med tilskud fra fonde bl.a. Friluftsrådet, som DVL er medlem af. Parken blev indviet i juni 2026.
På hjemturen kan det anbefales at køre ned over Hejlsminde og se havn og bro, derefter forbi Christiansfeld og købe honningkager!!



Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).