Formiddagstrav – HELT UDE I HAMPEN

En afslappet tur rundt om Hampen Sø og i Palsgård Skov.

Sværhed: Rød/4-5/13

Vi mødes på P-pladsen ved hovedvej 13, Hampen Sø, og starter med at gå langs søens sydlige side. Derefter går vi to forskellige ture i Palsgård Skov ad henholdsvis den blå og den røde vandrerute, som kan tages i forlængelse af hinanden. Så slutter vi ved at gå langs den nordlige side af Hampen Sø og tilbage til bilerne. Der er mulighed for at afkorte turen ved at gå fra på to forskellige steder, hvis man gerne vil det. Der bliver tid til en god frokostpause samt en kagepause mod slutningen af turen. Der bliver også et par opsamlingspauser og drikkepauser undervejs. Efter turens afslutning er der mulighed for at slutte af med en is og/eller kaffe/kage/øl på et nærliggende cafeteria på hovedvej 13.

Vi følger for det meste gode skovstier med fast underlag, og der er kun enkelte stigninger undervejs. Men terrænet kan godt være mudret indimellem, og man skal holde øje med lumske trærødder på stierne inde i skoven.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…