Fyraftenstur – bæk, skov og mark ved Lading Sø
På denne midsommeraften kommer vi rundt til 3 forskellige skove med hvert sit præg. Vi slutter med en dejlig udsigt over Lading sø
Sværhed: blå/rød 4-5/11
Fra Lading Forsamlingshus går vi først i åbent landskab langs den snoede Elhøj bæk: Herefter passerer vi landevejen og kommer over i Fajstrup Nederskov med mindre bakker i gammel bøgeskov. Her finder vi et spisested til dem, der har medbragt mad. Næste skov er Skivholme skov, der mest består af granskov og birkeskov. Snart efter når vi ind i Skivholme Præstegårdsskov med en spændende rute på trampestier over små vandløb og broer. Vi holder en lille pause til kagespisning ved Skovhuset. Herefter kommer vi efter lidt vandring langs marken igen ind i Skivholme Skov. Derfra går vi ud i åbent land og op til udsigten over Lading Sø, hvorfra der er 10 min til P-pladsen.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).