FYRAFTENSTUR i Velling
Turen starter ved Velling Kirke, ruten er en rundtur langs Ringkøbing Fjord og Venner Å, forbi herregården Rydbjerg, retur mod fjorden og Velling Kirke.

Fra Velling Kirke går vi på diger, først langs Ringkøbing Fjord og derefter møder vi den snoede Venner Å. Herefter går vi på grussti mod herregården Rydbjerg med stutteri og ridebaner. Næste del af turen er via grus- og asfaltvej med retning mod Velling, ruten slutter langs Ringkøbing Fjord.
Vi holder pause midtvejs ved en shelterplads med borde og bænke, samt mulighed for at benytte toilet.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris.