Gå grønt gennem byen – Powerwalk på Slipset (Ørestad) – gratis for alle
En vandring ned gennem Slipset - en 5 km lang by - fra nord til syd i Ørestad, inkl. 4 ikoniske BIG (Bjarke Ingels Group) bygninger - Bjerget, M- og V-huset samt 8-tallet. Desuden kommer vi gennem DR Byen, Amager Fælled, Ørestad Golfbane, Ørestad City, Kalvebod Fælled og Ørestad syd. Der er mulighed for at gå fra ca. halvvejs.
Vi inviterer til en energisk vandretur for dem, der kan lide at gå i et rask tempo ca. 5,5 km/t, hvilket svarer til en god, hurtig gang. Turen er for dig, der trives med et aktivt tempo og gerne vil have pulsen lidt op.
Hvis du er i tvivl, om tempoet passer dig, er du velkommen til at prøve, men vær opmærksom på, at vi holder et jævnt og raskt tempo hele vejen så vidt muligt. Undervejs er der nogle seværdighedsstop samt en stående snackpause midtvejs på 10-15 min.
Gå grønt gennem byen er et landsdækkende projekt støttet af midler fra Friluftsrådet og er et gratis tilbud til alle – også ikke-medlemmer. Du kan opleve grønne ruter i Danmarks 10 største byer.
Vælg en tur, mød op og gå med – du er velkommen!
Læs mere om projektet her.
Ønsker du at gå med på Dansk Vandrelaugs 3000 ture, udover Gå grønt gennem byen, så har vi netop nu medlemskab til 147,50, det er ½ pris for et halvt år.