Glasruten
En fin tur fra A til B mellem Næstved og Fensmark. (Tjek venligst DVL Storstrøms hjemmeside for evt. ændringer i forhold til selve vandreturens startsted).
Bemærk venligst: På grund af de planlagte anlægsarbejder i Rådmandshaven, kan det blive nødvendigt at flytte selve vandreturens startsted i Næstved.
Dette vil i givet fald blive meddelt her senere.
Vi mødes ved slutstedet, nemlig P- pladsen ved Holmegård Hallen, og fordeler os i et antal biler for at køre til turens startsted i Rådmandshaven.
‘Glasruten’ er en af flere vandreruter omkring Næstved, som er oprettet af kommunen i samarbejde med lodsejere langs ruten. Som navnet antyder, er målet Holmegaard Glasværk.
Fra Rådmandshaven vandrer vi langs Susåen ud til Vridsløse og derfra videre gennem skov og mark til Fensmark, hvor vi runder kirken. Ruten slutter formelt ved Holmegård Værk, men vi går lidt længere for at nå tilbage til slutstedet ved Holmegård Hallerne.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).
