Gødstrup Sø og Hospitalet – natur møder storbyggeri – Søndagstur

Vi går vest om Tjørring ad stierne langs Det grønne Bælte og videre mod Gødstrup Sø. Her tager vi en rundtur omkring søen, inden vi fortsætter rundt om Reginshospitalet Gødstrup.

Gødstrup Sø, Tjørring og Regionshospitalet Gødstrup. Kom med på en skøn vandretur, hvor landskab og historie går hånd i hånd. Vi begiver os ud gennem det åbne landskab og følger stierne vest om Tjørring. Undervejs veksler naturen mellem grønne områder, marker og flotte udsigter, hvor der er god mulighed for at nyde omgivelserne og det hyggelige samvær med de øvrige deltagere. Turen fører os frem til Gødstrup Sø, hvor vi følger stien langs søens østside. Her venter en dejlig naturoplevelse med vandet tæt på og mulighed for at opleve søens rige fugleliv. Vi passerer også fugleskjulet, hvor vi kan holde en pause og måske få øje på nogle af områdets bevingede beboere. Efter en tur rundt om Gødstrup Sø fortsætter vi rundt om Regionshospitalet Gødstrup. Det imponerende hospitalsbyggeri har et samlet etageareal på ca. 148.000 kvadratmeter, og der er omtrent 2 km rundt om komplekset. På hjemturen går vi ad Bassumgårdvej og videre gennem Langvadbjerg. Her gemmer landskabet på spændende lokalhistorie. Her lå nemlig tidligere et teglværk, og sporene fra fortiden kan stadig ses i form af de små søer, der i dag ligger som blå perler i landskabet. Glæd dig til en varieret tur med smukke naturoplevelser, spændende lokalhistorie og hyggeligt selskab.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…