Golfparken og Sohngårdsholmsparken
En lille let grøn rundtur i Golfparken og Sohngårdsholmsparken, hvor vi bl.a. ser Pilesøen, Urania Observatoriet og Sohngårdsholmsslot. Sværhed: Grøn/3-4/6 km.
Fra Gigantium går vi til start ved Scoresbysundvej. Vi følger Planetstien til Pilesøen og går videre forbi Aalborg Golfklubs gamle klubhus. Vi besøger Urania Observatoriet og fortsætter til det smukke Sohngårdsholmsslot. Vi går rundt i slotsparken, forbi legepladsen, gennem Golfparken og Bøgeskoven tilbage til Gigantium.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).