Hist og pist i Faxe

Vi skal en tur i Faxe Ådal og Faxe Kalkbrud

Faxe Ådal er ikke stor, men vi slår en sløjfe ned i Hovby Eng og Ådalen, hvor vi bl.a. skal gennem en ellesump, der typisk kan være ret fugtig. Heldigvis kan vi gå på en boardwalk, så vi er sikre på at komme tørskoede i gennem. Vi skal også en tur ned i Faxe Kalkbrud. Begge steder byder på unikke landskaber og natur.
Hvis det bliver meget regnfuldt op til vores tur, vil stierne i Kalkbruddet være fedtede, så hav gerne fodtøj på, der kan tåle kalken. Det kan evt. blive nødvendigt at omlægge ruten.
Vandreruten er tilrettelagt, så det er muligt at 'stige af' ca. halvvejs.
En del af ruten går vi på asfalterede skolestier og småveje.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…