JULEARRANGEMENT med søvandring fra Medborgerhuset i Lunden
Som opvarmning til vores årlige julearrangement i Medborgerhuset i Lunden skal vi rundt om en masse søer af små finurlige stier.
Sværhed: Blå/4-5/10 km.
Den årlige juletur med gløgg & æbleskiver starter ved p-pladsen på Kalgårdsvej (der er ingen tidbegrænsninger om søndagen).
Fra Kalgårdsvej går vi af små finurlige stier forbi en masse søer – jeg kan i flæng nævne: Lyngså, Almind Sø, Ørnsø samt Silkeborg Langsø – for at nævne de største. Jeg har valgt en lang række små stier for at gøre turen ekstra afvekslende. (Lad os ikke håbe at de er totalt dækket med sne.)
Vores lille gåtur har det ene formål at skabe lidt appetit til vores traditionsrige arrangement, hvor en masse nissepiger & drenge står klar til at tage i mod os når turen er slut. Husk dit gode humør + en kuglepen når julequizen skal besvares.
Husk skiftefodtøj så vi ikke slæber skoven med ind i medborgerhuset.
Kom gerne i god tid så du har tid til at få bilen parkeret – enten ved Medborgerhuset eller ved Kalgårdsvej.
Af hensyn til traktementet er det nødvendigt at medlemmerne melder sig til senest den 1. december.
VEL MØDT.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).