Kviktur ved Bildsø og Drøsselbjerg strand

Kviktur gennem Bildsø Skov og langs Drøsselbjerg strand, med storslået udsigt over Storebælt. Sværhedsgrad: Blå/5/10

En frisk tur igennem Bildsø skov og langs Drøsselbjerg Strand, hvorfra der er udsigt udover Storebælt og Musholmbugten med Fyn i horisonten.

Kvik turer er tænkt som gode korte raske motionsture i den kolde og mørke tid – tidlig forår og efterår samt vinter.
Kvikturer er ca. 10 km +/- der bliver gået i rask tempo +/- 5 km/t , hvor og når underlaget tillader det (Ca. 5 km i timen – hvilket svarer til 12 minutter pr. kilometer).
Der er kun indlagt en kort pause (til en kaffetår eller andet drikkelse) og ellers kun pauser efter behov.
Starttidspunkt kl. 09.30, så man kan være hjemme til frokost.
Bemærk at annoncerede rute kan ændres i forhold til sti- og vejrforhold. Sværhedsgraden er sat til Blå, da underlaget kan være glat på denne årstid.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.

Mødested på kort

Indlæser…