Lang lørdag – en del af Halsninoen – fra Hundested til Frederiksværk

Turen starter i Hundested og følger kysten ned til Lynæs, hvorefter vi går ind i landet mod Frederiksværk
Rød/4,5-5/ca. 22


Turen starter på Hundested station og snor sig ind og ud og op og ned gennem de smukke landskaber i Halsnæs, indtil vi forlader ruten ved Frederiksværk station for at tage toget tilbage mod Hillerød eller Hundested, afhængigt af hvor du startede fra. Du kan parkere på P-plads ved Hundested Station og møde turleder på stationen eller tage toget fra Hillerød mod Hundested kl. 09.26 sammen med turleder. Alternativt stille bilen ved Frederiksværk station og tage toget kl. 9.59 til Hundested. BEMÆRK! at der p.t. er ændringer på Frederiksværkbanen så check Rejseplanen før afgang.

Medbring vand og mad til cirka 6 ½ times vandretur. 

Ruten kan ændres og afstanden er cirka da prøveturen ikke er gennemført endnu. I tilfælde af meget dårligt vejr, kan ruten afkortes til nærmeste station på Frederiksværksbanen.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…